Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Inklusiv seksualundervisning i folkeskolen

Som kommende lærer og nuværende LGBTQ-person, gør det mig frustreret og ked af det at se seksualundervisningen i folkeskolen lide under kommunale besparelser. Aarhus Byråd behandler lige nu et forslag, om at stoppe samarbejdet med Normstormerne, som arbejder med formidling af inklusiv seksualundervisning i folkeskolen. Hvis dette forslag bliver vedtaget vil der ikke være nogen understøttelse af LGBTQ+ undervisning i folkeskolen - et emne, der bliver mere relevant for hver dag der går.

Statistikker viser, at der i hver folkeskoleklasse sidder 1-2 elever med en seksualitet og kønsidentitet der ikke er ciskønnet heteroseksuel. Det er altså over 3000 elever i hele kommunen, der kommer til at have seksualundervisning som ekskluderer deres egen orientering og identitet. Men det er ikke kun LGBTQ+ eleverne der lider under denne besparelse. Mere viden avler mere tolerance, og som det er nu er det kun 5% af elever der har lært om forskellige kønsidentiteter i skolen - samtidig oplever 9 ud af 10 LGBTQ+ elever at være offer for homofobiske og transfobiske kommentarer og mobning. Det er uacceptabelt at byrådet skulle vælge at ignorere 10% af deres befolknings behov, trivsel, og ret til undervisning.

Venstre har samtidig foreslået en styrkende indsats for bedre seksual sundhed og seksualundervisning i folkeskolen, men nævner ikke LGBTQ+ omstændigheder en eneste gang i deres forslag til Byrådet.
Det er en ommer, Aarhus.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Line Godballe

Indsendt

14/11/2022 17:04

Sagsnummer

HS7209770

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78