Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Besparelse på Århus Teater Læring

I en tid hvor børn og unge i stigende grad mistrives, er det fuldkommen vanvittigt at bespare en aktivitet, der i den grad styrker trivsel. Det lyder som om politikerne ikke helt ved, hvad Århus Teater Læring børnene. Det kunne ikke være mere forkert.

Det geniale ved projektet "Ej blot til lyst" er bl.a, at BÅDE elever OG lærere får noget ud af forløbet. Eleverne deltager i undervisningsforløb sammen med lærererne, der samtidig får værktøjer med hjem, til at fortsætte arbejdet hjemme i klassen. Den kombi er virkelig god og mange lærere oplever at se deres elever på en ny måde og med nye kompetencer. Ofte bytter det om på hvem både lærere og elever oplever som "de dygtige" og "de udfordrede".

En del af workshoppen handler om at improvisere sammen og om, hvordan man er et godt publikum og supporter dem, der er på scenen. Eleverne oplever hvad det betyder at "spille hinanden gode". Det smitter af på klassetrivslen. Det bedste er , at det er ikke bare et hurtigt engangsdryp, hvorefter klassen falder tilbage i gamle mønstre. Forløbene er over så lang tid at læring kan nå at blive til gode vaner.

Oven i hatten er Århus Teater Læring et flagskib for os andre, der laver teater for børn og unge. Jeg er selv skuespiller og kunstnerisk leder af Teatret st. tv, og har 20 års erfaring med teater for børn og unge. Jeg ved, at de fleste børne- ungeteatre ikke har midler til at løfte udvikling af gode undervisningsforløb. Men mange af os kigger imod projekter som Århus Teater Læring og bruger deres erfaringer i vores eget arbejde.

I må simpelthen ikke spare det væk! Det vil være en katastrofe. For kunsten, men især for børnene.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Betina Grove

Indsendt

15/11/2022 17:20

Sagsnummer

HS3388930

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78