Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Nørrestenbro, skovbørnehave

Det kan ikke understreges nok, hvor stor betydning skovbørnehaven har haft for vores valg om at søge netop plads i Nørrestenbro - og ikke mindst at blive bosiddende i byen med vores barn i stedet for at flytte ud af Aarhus Kommune. Muligheden for at kunne give sit "bybarn" en hverdag i skoven har været afgørende for, at det giver mening at blive i Aarhus C som forældre til et børnehavebarn. Fjernes dette tiltag frafalder det vigtigste incitamentet til at blive i midtbyens dagtilbud.

At ville nedlægge skovbørnehaven virker uigennemtænkt, alene ud fra det økonomiske perspektiv. De langtidssigtede konsekvenser heraf - i form af familiers fraflytning fra Aarhus C og dets dagtilbud - fremstår umiddelbart til at være større end de eksisterende udgifter, der må være forbundet med at drive skovbørnehaven. Har man i kommunen lavet dét regnestykke? Og gjort op, om det er dét, man ønsker fra kommunens side?

Der er som beskrevet intet, der holder os bosiddende i midtbyen eller Aarhus Kommune, hvis ikke det var en unik mulighed for at få vores barn tilknyttet skovbørnehaven, skoven og det fællesskab og naturfornemmelse, der skabes i en hverdag blandt jord, dyr, snavs og frisk luft. Det, vi ikke kan tilbyde ham i hverdagen med en lejlighed, trafikerede veje uden for døren og en travl hverdag med to fuldtidsjob - kan pædagogerne i skovbørnehaven netop berige vores barn med gennem en hverdag i skoven. Det kan ikke understreges nok, hvor stor værdi og betydning personalet i Nørrestenbroen og skovbørnehaven har.

Det økonomiske "åndelige" tab af - i al beskedenhed - ressourcestærke forældre som os og børn i børnehavealderen fra Aarhus Kommune bør vejes over for de økonomiske gevinster, man forventer at indfri ved at nedlægge skovbørnehaven.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Emma Lauridsen

Indsendt

15/11/2022 20:49

Sagsnummer

HS2242952

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78