Jeg kan se med disse besparelser at færre og færre offentligt ansatte vil kunne have deres børn i institutioner. Dette gør at der er færre børn i byen og at der er færre penge til institutionerne.
Disse reduktioner af tilskud er en stor ting for mange mennesker og kan betyde at man ikke kan bo i byen mere. Den store reduktion på mange områder af institutionerne i kommunen gør også at konkurrencedygtigheden falder da vi i Aarhus ikke har muligheden for at holde et fagligt niveau i skoler og institutioner som kræves fra kommunen og regeringen.
At spare, flytte børn, lukke institutioner er en beslutning hvor børnene ikke er taget i betragtning. Børnene i Aarhus kommune har brug for tryghed i deres hverdag, de har brug for at vide at den institution, det fællesskab, de rammer de er i, er trygge.
Denne sikkerhed for børnene skal være til stede for at de kan lære optimalt og udvikle sig.
Dette blev meget tydeligt under corona nedlukningerne. Skole eleverne blev taget ud og ind af skolen, opdelt og der blev taget beslutninger som var svære og som gik over hovedet på børnene. Det var beslutninger som skulle tages, men det vi ser er at mange børn, som gik i 0./1. klasse dengang, nu står med en følelse af at skolen ikke er et fælles sted. Skolen er ikke længere et trygt sted. De er usikre i rammerne, kan have svært ved at indgå i fællesskaber på en god måde og skal nu lære de basale sociale redskaber som vi alle har lært af at have en tryg skole og børnehave. En skole, børnehave, vuggestue hvori man som barn trygt kunne prøve grænser og udvikle sig fordi man havde tiltro til at rammerne var trygge og sikre.
Ved at lukke institutioner, flytte børn, spare, hæve beløber så fjerne man trygheden og sætter mere pres på en fortsat meget presset, men unægteligt essentiel del af vores samfund.
Danmark er et samfund som skal rumme alle aspekter af livet og vi det skal ses alle steder i landet især også i Aarhus.
Det vises ikke gennem besparelser på de mest essentielle dele af landet.