Opgang2 og Teaterhuset Filuren er begge to steder, som har betydet SÅ for mig. Jeg husker Filuren fra min folkeskoletid som et magisk sted, hvor fortællingerne blev levende og foldede sig ud foran øjnene på mig, som ikke engang film eller bøger kunne. Senere i mit liv, blev Opgang2 ungdomsspor den hjælp jeg havde brug for, til at realisere mine egne kreative drømme. Som lyddesigner, fik jeg praktikplads på Teaterhuset Filuren og har derigennem fået nye netværk og muligheder i mit liv. Som færdiguddannet, er jeg blevet ansat i Opgang2. Givetvis ikke i debatteater øjemed, men, jeg kan se hvordan det går når vi udhuler de institutioner der har været med til at gøre os til dem vi er, vi mister vores dele af vores identitet, af vores by's DNA og vi ender med at miste institutionerne. Det der gør Århus til en stor by er ikke kvadratmetertallet, men de sind som har valgt at kalde byen for hjem. Hos Børn og Unge, er der lagt vægt på at "friholde opgaver, som direkte berører børnene, for besparelser", til dét kan jeg sige, at I har ikke den fjerneste idé om hvad der berører børnene. Dannelses- og læringsopgaven er ikke et sted hvor der kan "effektiviseres og optimeres" som i en anden virksomhed, for mennesker er ikke produkter eller midler og det ville klæde de lovgivende magter snart at indse at den form for tænkning er ved at underminere ikke bare kunsten og kulturen i Danmark, men også folkeskolen og samtlige ungdomsinstitutioner. De kreative virksomheder der er til for børn og unge i Århus, er drevet af ildsjælene der selv nød godt af et ungdoms og kulturliv med muligheder og åbenhed overfor alternative måder at leve sit liv på, at blive livsduelig. Hvis vi ikke holder hånden under dem økonomisk, så er det IGEN, de mest udsatte som ender med at betale prisen. For det er hos de mest udsatte, at teaterets, musikken og kunstens sprog taler allerhøjest, det er for dem,hvor en linje af tekst, kan være forskellen på at se fremad med håb og på at tage sit eget liv - og det er dét der skæres i her.