Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Center for læring!

Bevar Center for læring
Jeg er læringsvejleder på vores skole, og har gennem årene haft et tæt og frugtbart samarbejde med læringskonsulenterne på CFL, og lånt tonsvis af klassesæt analoge bøger til min danskundervisning. Den ekspertise vi i fællesskab rummer, er helt uvurderlig ift. vores elevers daglige læring og udvikling som (ud)dannede mennesker.
Efter reformen i 2013 blev der blandt andet pga. tidsmangel indført alt for meget fokus på portalundervisning, men jeg erfarer dagligt på skolebiblioteket, at børn elsker analoge bøger, at have dem i hånden, at lave et æseløre, at ligge med dem i sofaen hjemme og få udfoldet det univers, som en bog rummer.
Derfor vil det være en katastrofe, hvis vores elever i undervisningen ikke har så nem adgang til klassesæt til undervisningen, hvis CFL lukker. CFL er så lokalt forankret, at det altid er dem, vi tænker ind i vores planlægning, frem for CFU. Desuden er der et stort antal brugere (regionalt) af CFU, så der vil ikke være tilstrækkelige materialer til rådighed hos dem, som der er ved CFL.
Når jeg skal købe nye materialer til skolebiblioteket, bruger jeg i høj grad de materialevalgslister, som CFL’s materialeudvalg i forvejen har optimeret og trimmet, så al den dårlige eller ikke lødige litteratur er sorteret fra. Det betyder, at indkøbene er tilpasset elevernes læseniveau, og hvad der rører sig hos eleverne. Desuden vil det rent tidsmæssigt ikke stå mål med, hvad jeg har af tid til at skulle sætte mig ind i 200 titler på en liste ift. når materialeudvalget har trimmet den ned til fx 40 titler.
Vores udskolingsdanskfagudvalg tager hvert år ud på CFL en eftermiddag og laver hele vores årsplanlægning, mens vi sidder i deres inspirerende lokale. En læringskonsulent holder et sprudlende oplæg med relevant litteratur, og derefter planlægger vi, mens vi har bøgerne i hånden. Det er så fedt, at have den mulighed.
Alle de gratis inspirationskurser på CFL eller ude på skolerne v. en læringskonsulent fra CFL, jeg har deltaget på, og vidensdelt med mine kollegaer, er ligeledes uvurderlige.
Der sker så mange ting inden for skole- og den litterære verden, og det er fantastisk, at læringskonsulenterne har fingeren så meget på pulsen, at vi altid er opdateret med nyt inden for den verden. De 4 netværksmøder vi har årligt, hvor vi sparrer med andre læringsvejledere i Aarhus, bliver præsenteret for ny viden inden for undervisning og litteratur og” holdes i hånden”, når der sker omkalfatrende ændringer, vil forsvinde og dermed skal hver enkelt læringsvejleder på skolerne selv finde ud af alle disse ting. Og det ved vi, nok ikke kommer til at ske pga. tidsnød.
Jeg kan slet ikke forestille mig et læringsvejlederliv uden CFL - CFL er vores DNA.
Bevar Center for læring.!!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pernille Hegelund

Indsendt

16/11/2022 14:19

Sagsnummer

HS8203628

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78