Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Aarhus Teater Læring, EJ BLOT TIL LYST

I forbindelse med den aktuelle sparerunde, er det mig magtpåliggende at give lyd. Det enestående dramapædagogiske format Aarhus Teater har skabt med EJ BLOT TIL LYST har styrket en fagfaglighed og udviklet en ganske særlig tilgang til børn og unges møde med scenekunsten. Lokalt i Aarhus, men også på et regionalt og nationalt niveau. Jeg mindes ikke tidligere at have set et så gennemarbejdet, professionelt og fagligt stærkt tiltag på området. Således har vi fra Randers Teater lavet et samarbejde, hvor undervisere fra Aarhus Teater læring kommer til os med deres vigtige og inspirerende forløb, i forbindelse med at skolebørn og deres undervisere skal opleve en teater forestilling. I Randers ser alle børn i kommunen teater, en gang om året, fra de går i vuggestue til de går ud af 10. klasse. Med Aarhus Teaters Lærings forløb, har vi fået muligheden for at styrke den samlede oplevelse af scenekunstneriske oplevelser. Ved at børn og undervisere har fået et dramapædagogisk forløb INDEN de skulle se en forestilling, fik de en unik mulighed for at være forberedt til en kunst oplevelse, hvilket blev tydeligt i deres efterfølgende refleksioner af denne. Ved at nedlægge Aarhus Teater Læring, sletter man et forskningsbaseret teater pædagogisk værktøj af høj værdi - for børn og deres undervisere i folkeskolen. Jeg håber at dette kan forhindres. Vi er mange der har stor gavn af EJ BLOT TIL LYST.
Med venlig hilsen
Tine Eibye, Souschef
Randers Teater
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Tine Eibye

Indsendt

16/11/2022 15:30

Sagsnummer

HS1129522

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78