Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

If it ain’t broke don’t fix it!!

I spareforslaget bliver der nævnt følgende :
“I udarbejdelsen af spareforslagene er der lagt vægt på i så høj grad som muligt at friholde opgaver, som direkte berører børnene, for besparelser.”

Vi mener netop, at besparelser på lukning af Center for Læring, De32 og Onsite(IT) i høj grad vil berøre eleverne på de aarhusianske folkeskoler. Vi har herunder listet op, hvad vi som lærere og elever mister ved lukning, og det vil i høj grad spille ind på elevernes læring og trivsel.

Center for Læring
Hvad vil jeg som lærer miste, hvis CFL lukker?
- Et bredt udvalg af analoge materialer, der er nøje udvalgt, til min undervisning
- Mulighed for at udarbejde årsplaner i mange fag, da inspirationen ikke er tilgængelig
- Læseinitiativet READ med bøger til frilæsning til elevernes læselyst (der er dokumenteret positiv effekt på børnenes læselyst)
- Gratis 3-timers inspirationseftermiddage på CFL ved læringskonsulenterne Janne og Mette
- Årlig temadag for læringsvejledere på Møllevangskolen
- Besøg på CFL med fagteam eller hele lærerkollegiet til årsplanlægning, hvor man lige kan hapse materialer ned fra hylden og gennemse.
- Arbejdsudvalgets optimering af materialevalgslister, så de lokale PLC’ere nemt og hurtigt kan bestille nye bøger til biblioteket (listen kan gå fra 200 titler ned til 25)
- “Ønskelisten”, hvor man som medarbejder kan ønske litteratur, som ikke i forvejen er tilgængelig på CFL.
- Besøg af læringskonsulenterne Janne og Mette både i klasserne for eleverne (fx. booktalks) og i fagteams.
- Skolens PLC’ere mister deres DNA, da de ikke kan sparre og udvikle i dialog med CFL’s personale.

Hvad vil jeg som lærer miste, hvis De32 bliver sparet væk
- Min pædagogiske læringsvejleder mister sit netværk, hvor han tidligere sparrede og vidensdelte.
- Mine elever og jeg mister muligheden for at få praksisnært kompetenceløft, da muligheden for at få ekstra hænder i klassen forsvinder.
- Mine IT-kompetencer bliver forringet, da jeg ikke er uddannet i at undervise eleverne i:
- Digital dannelse: Oplæg i 4. klasser og på forældremøder
- Google Workspace for Education som fælles skybaseret pædagogisk platform
FabLab og STEAM-fokus: herunder Lego FLL, Edison, teknologiforståelse, programmering (Microbits, Coding Class AAR, etc.)
- Digitale læremidler - et opdateret fagsyn, udnytte det multimodale
- Læringsplatformen MoMo - portefølje og feedback
- Chromebooks til elever og pædagogisk personale
- Podcasts i undervisningen
- Stop motion film i undervisningen

Onsite
Tidligere havde skolerne it-support til stede næsten hver dag, så elever og lærere hurtigt kunne få løst deres it-problemer. Det er med tiden blevet skåret kraftigt ned til kun én dag om ugen med tilstedeværelse af teknisk IT-support, og nu skal det spares helt væk.

Man har ofte behov for akut hjælp for at få den daglige undervisning til at fungere. Det besværliggøres allerede ved at man skal oprette en sag og, at man ikke er klar over, hvornår det bliver udbedret. Det berører i den grad eleverne når en chromebook eller en projektor ikke virker og til stor frustration for læreren. Den lokale 32’er fungerer allerede som brandslukker på skolerne når der opstår tekniske vanskeligheder i dagligdagen. Fjernelse af både De32 og en lokal teknisk IT-supporter vil forringe elevernes undervisning, da meget af undervisningen kræver at teknikken virker.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kristian Hoffmann

Indsendt

16/11/2022 15:31

Sagsnummer

HS4978732

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78