Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Børn og Unge

Århuskolonien

Som tidligere medarbejder på Århuskolonien gør det ondt at se, at kolonien er endt på Århus kommunes spareplan.

I perioden 2013-2016 oplevede jeg hvert år, at børn fra ressourcesvage familier greb muligheden for at være en del af et sundt og stærkt fællesskab på Århuskolonien. Jeg oplevede i høj grad børn, der knyttede bånd på tværs af sociale skel og skoledistrikter, gennem de 12 dage et koloniophold varer.

Hjemve og lavt selvværd fyldte hos mange kolonibørn, men for de fleste blev hjemveen besejret og selvværdet styrket. I en tid hvor trivsel og psykisk robusthed hos unge er i fokus, må det give god mening at kæmpe for at bevare trygge rammer og muligheder, som dem Århuskolonien og dens medarbejdere hvert år skaber for børn, der har brug for det.

Det er tungt at være tvunget til at spare, men jeg håber, at I i byrådet kan finde pengene på anden vis.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anders Mose Lauridsen

Indsendt

17/11/2022 21:07

Sagsnummer

HS5282774

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78