min søn på 9 brugte igår to timer på at genfortælle Bravo Beethoven koncerten ved Aarhus Symfoniorkester for mig i detaljer, efter han var derinde med hans klasse forleden. Han var så optaget af hvordan musikken kunne MÆRKES i hele kroppen og rummet rystede - og han blev rystet - altså på den der livsforandrende måde hvor man pludselig opdager noget nyt om verden som sætter sig i kroppen. Det er nemt at tænke at det bare er hygge-flødeskum på kagen at få lov at komme i teater eller til symfoni-koncert og at en enkelt tur ikke kan betyde det store i det store billede og derfor nemt kan spares væk. Men jeg tænker det helt omvendt. De få rystende brud i hverdagen der sætter sig som grundbyggesten i kroppen er ligeså værdifulde som en god og almindelig hverdag er det. Som han selv sagde: Der er så mange forskellige følelser på så kort tid i Beethovends musik og de kan skifte på et sekund. Det er kontrasterne og skiftende der gør at vi kan mærke at lever og ikke bare overlever. Spar ikke disse oplevelser væk, hvor alle børn på tværs af socio-økonomiske forskelligheder får fælles oplevelser der bryder hverdagen.