Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Lukning af FIRST LEGO League i Aarhus

Høringssvar: Ophør af tilskud til FIRSTⓇ LEGOⓇ League

Coding Pirates er udover at være en forening, der arbejder for at fremme børns og unges digitale kompetencer i hele landet også operatør for den danske del af FIRSTⓇ LEGOⓇ League.

Vi finder det voldsomt kortsigtet, at man i Aarhus Kommune vælger at bortskære de få aktiviteter i Aarhus - herunder FIRSTⓇ LEGOⓇ League - som fremmer børns og unges digitale, teknologiske og innovative evner.

Et initiativ som FIRSTⓇ LEGOⓇ League er særligt tilrettelagt til at træne børnene i fremtidens kompetencer og dæmme op for det faktum, at ingen kender arbejdsmarkedet om 20 år. Den teknologiske udvikling har en omkalfatrende betydning på den enkeltes behov for kompetencer nu og i fremtiden.

Der er dog bred enighed om, at vores børn skal lære innovationstænkning, problemløsning og kreativitet. De skal samarbejde, være fleksible og selvledende, og de skal have digitale kompetencer. Alle undersøgelser peger på nødvendigheden af kognitive, interpersonelle og digitale kompetencer. Alle ting, der er inkorporeret i FIRSTⓇ LEGOⓇ League programmet.

På samfundsplan italesættes de manglende kvinder inden for STEM og teknologi. Vi ved, at pigerne skal introduceres til STEM og teknologi i en tidlig alder og at deres interesse skal fastholdes. FIRSTⓇ LEGOⓇ League er en nem og billig måde at sikre, at mange piger stifter bekendtskab med STEM og robotteknologi, og giver mulighed for en fastholdelse gennem kontinuerlig deltagelse hvert år.

Det danske erhvervsliv mangler veluddannet arbejdskraft inden for IT. Der mangler specialister, integratorer og generalister. Vi ved også, at Danmark står med en kæmpe udfordring med, at rigtig mange ikke kan følge med udviklingen.

At man vælger at lukke en så billig mulighed for at arbejde med fremtidens kompetencer. Et tilbud, der både giver mulighed for kontinuitet, inklusion og for at tænke på tværs af køn og sociogeografiske skel, er overordentligt kortsigtet tænkning fra Aarhus Kommunes side.

På vegne af Coding Pirates 21.11.2022,
Generalsekretær Louise Overgaard
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Louise Overgaard

Indsendt

21/11/2022 09:51

Sagsnummer

HS4088604

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78