Jeg er en kvinde på 28 år. Da jeg gik i folkeskole i 00’erne var undervisning om lgbt området meget begrænset. I bedste fald fyldte det en halv side i udleveret materiale ifm seksualundervisningen, og i værste fald blev det fuldstændig udeladt eller set som lidt underligt. En oplevelse som mange af mine jævnaldrende venner deler, på tværs af landet. Da jeg var 14 år gammel begyndte jeg at have interesse for både piger og drenge - men jeg turde kun dele det med min mor og mine allernærmeste venner. Når “bøsse” bliver brugt som skældsord og andre seksualiteten end heteroseksualitet forties, kan det som teenager være svært at fortælle sine jævnaldrende om, hvem man er. Derfor valgte jeg at lade være. Da jeg i 9. klasse havde kysset med en pige til en skolefest, blev vi mødt af tilråb som “ad, lebber” i skolen mandagen efter. Jeg kyssede ikke med en kvinde/pige igen før jeg var 20.
Hvis jeg og mine klassekammerater var blevet undervist i lgbt området, havde det sandsynligvis betydet at:
- jeg havde turde springe ud i min folkeskoletid
- mine klassekammerater havde haft en mere hensigtsmæssig reaktion på at jeg kyssede med en pige.

Jeg er lykkelig over at der i dag findes initiativer der underviser i lgbt området. Og det har konsekvenser for mange mennesker, hvis det tilbud stopper med at eksisterer. Både lgbt-personer som frygter for konsekvenserne af at springe ud, men også for heteroseksuelle og ciskønnede, som ikke ved hvordan de skal reagere når nogen i deres omgangskreds bryder med normer for køn og seksualitet