Sparekatalog for Børn og Unge
Bibehold tilskuddet til Århuskolonien!
I en tid hvor trivsel og psykisk robusthed hos unge er i fokus, må det give god mening at kæmpe for at bevare trygge rammer og muligheder, som dem Aarhuskolonien og dens medarbejdere hvert år skaber for børn, der har brug for det.
At stoppe med at give Århuskolonien tilskud eller nedskære det, er en virkelig dårlig ide. Mange børn vil blive påvirket negativt af dette, da tilbuddet i dag glæder og gavner mange af Århus udsatte børn. For de børn, som kommer afsted på et ophold på Århuskolonien betyder det, at de oplever at være en del af et fællesskab, hvor de er vigtige og bidrager. De oplever at danne positive relationer til børn og voksne, og ikke mindst oplever de at få lov til at være børn og komme afsted på sommerferie.
Jeg har været tilknyttet kolonien siden 2013, og har sommer efter sommer set børn skabe venskaber for livet og derudover få opbygget en ordentlig portion selvtillid og selvværd.
Håber så inderligt, at I vil vælge at bibeholde tilskuddet og give flere børn mulighed for at komme på Ahl og få en masse oplevelser og en masse gode minder og erfaringer med i rygsækken til resten af livet.
Download høringssvar som pdf