Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Naturbørnehaven Ajstrup skal bevares for nuværende og kommende generationer!

Naturbørnehaven Ajstrup skal bevares for nuværende og kommende generationer!

Dansk forskning viser, at børn i skovbørnehaver klarer sig bedre motorisk, har lavere sygefravær og højere grad af opmærksomhed sammenlignet med andre jævnaldrende børn i almindelige institutioner. Men hvorfor prøver man så at nedlukke og begrænse pladserne til skovbørnehaver i Århus kommune? Fordi de er dyrere at drive end almindelige børnehaver, blandt andet på grund af buskørsel og flere udgifter til vedligeholdelse af udearealer. Forældre til børn i Naturbørnehaven Ajstrup engagerer sig også i at hjælpe med at vedligeholde områderne ved at deltage i arbejdsdage ude i Ajstrup, og derved forsøges udgifterne at holdes nede.
Som mor til en 3-årig dreng i Ajstrup Naturbørnehave Gl. Skole, så kan jeg kun bekræfte hvor godt et tilbud det er til børn. Vores dreng kommer hver dag hjem med røde kinder og beskidte negle, men med et kæmpe smil og strålende fortæller om sin dag ude i Ajstrup. Han er så stolt, når han har lært noget nyt om dyrene, planter eller hvordan man snitter med en kniv. Vi bor inde i midtbyen af Århus og vores dreng har altid elsket at komme ud, derfor var vi ikke i tvivl om at han skulle opskrives til en skovbørnehave. Jeg har selv gået i skovbørnehave som barn og elskede det. Jeg er helt sikker på, at det er på grund af min egen tid i skovbørnehave, at jeg i dag elsker at være i naturen og generelt er nysgerrig på de omgivelser omkring mig.
Naturbørnehaver har højt til loftet og giver børn en rig mulighed for at udvikle sig med plads til at bruge sin fantasi, prøve sine motoriske grænser af og indsamle viden om alt det, der befinder sig i naturen.
Jeg er ked af, at Århus kommune med den spareplan for Børn og unge kun har fokus på kvantitative tal, da det på ingen måde siger noget om kvaliteten af de tilbud, som pt udbydes af kommunen. Man glemmer at de regneark ikke kan fortælle om alt det, som man får igen ved at investere i den slags tilbud. Skovbørnehaver og naturbørnehaver er klart værd at investere i! Både for børn, forældre og samfund.
Hvis man ønsker at styrke børn og unges trivsel, så starter det allerede fra de er små!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Maja Vinding Bay

Indsendt

22/11/2022 09:33

Sagsnummer

HS7519497

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78