Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Spar ikke LGBTQ+ børn og unges trivsel væk

Århus kommune er ved at spare støtten til LGBTQ+orienterede undervisningstilbud såsom Normstormerne væk, og det er simpelthen ikke forsvarligt. LGBTQ+ børn og unge har brug for viden om sig selv og nogen at spejle sig i, og alle børn, unge og voksne har brug for viden om de normer og strukturer, vi omgives af og deltager i, der er med til at skabe eksklusion og diskrimination mod bl.a. LGBTQ+personer.

Folkeskolen er stadig ikke et trygt sted for alle; fx viser Epinion for Aarhus Kommune 2021, at hver 10. LGBT+ person har oplevet ikke at blive anerkendt af Aarhus Kommune, og af dem svarede 21%, at de ikke var blevet anerkendt i folkeskolen og dagtilbud (oplevelser fra forældre). Derudover siger statistikker fra Stop diskrimination i skolen LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen, LGBT+ Danmark, at 43% af LGBTQ+ eleverne har oplevet mobning på baggrund af deres kønsidentitet og/eller kønsudtryk på skolen, 44% af LGBTQ+ eleverne har oplevet mobning på baggrund af deres seksuelle orientering på skolen, og hele 93% af LGBTQ+ eleverne oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. Tænk på, hvad den utryghed gør ved ens muligheder for at lære, udvikle sig, og danne gode relationer til andre omkring sig.

Der er helt tydelige problemer i folkeskolen, og det er tilbud som Normstormerne, der gør noget for at løse dem. Skolelærerne har som hovedregel hverken kompetencer eller ressourcer til at løfte den opgave, og eleverne fortjener bedre. Især de elever, for hvem det gør en verden til forskel at se nogen tale deres sag i klasselokalet. Der er behov for kompetent, normkritisk, ung-til-yngre undervisning om LGBTQ+ emner i folkeskolen. Der er behov for Normstormerne.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Nat Vork

Indsendt

22/11/2022 16:00

Sagsnummer

HS3409193

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78