Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

høringssvar om besparelser på børn og unge området

Høringssvar forældreråd Søndervang dagtilbud

Forslag 1: Fusion

Vi i forældregruppen i Søndervang dagtilbud har bekymringer i forhold til en fusionering med Vestergaard dagtilbud. I Søndervang har vi masser af godt samarbejde i lokalområdet, både med skole, klub og fritidsaktiviteter. Vi frygter at en fusion vil hæmme dette samarbejde, og gøre vores lokalområde mere sårbart end det allerede er.
Vores ledelse har stor viden om hvilke tiltag der er brug for i lokalområdet. Såsom familieaftener, samarbejde med den lokale skole og Get2sport, vi frygter dette vil glide ud i sandet ved en sammenlægning. Corona har i forvejen forstyrret meget af fællesskabet, og en fusionering vil forstyrre endnu mere
Selvom det er en fusionering på ledelsesplan, frygter vi at det alligevel vil ramme vores børn. Hvis ledelsen skal spænde så vidt, vil der falde flere og flere opgaver ned igennem rækkerne, hvilket ender med at give flere opgaver til de enkelte pædagoger og dermed mindre tid og overskud til børnene.
Vores dagtilbud er i forvejen meget stort, og pædagogerne gør et fantastisk stykke arbejde. Vi har vores 2 naturbusser, som børnene får oplevelser i, som de måske ikke ville kunne få derhjemme. Hvis disse busser skulle deles ud imellem både Søndervang og Vestergaard dagtilbud, tager det igen kvalitet fra vores børn.

Forslag 7 og 43: Ophør af Børnekulissen og lukning af Natursamarbejdet

Vi er meget ærgerlige over at disse to initiativer skal skæres væk, da det er oplevelser mange af børnene i lokalområdet ikke kan få andre steder. Det er vigtigt for os at vores børn kommer ud og møder natur og kultur i alle afskygninger. Mange af familierne i lokalområdet kan have svært ved selv at præsentere børnene for dette, enten af økonomiske eller andre årsager, så derfor er det fantastisk at de kan komme med deres dagtilbud ud og opleve det.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Cecilie Rue Hansen

Indsendt

22/11/2022 19:00

Sagsnummer

HS7016204

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78