Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Naturbørnehaven Ajstrup Gl. Skole

Naturbørnehaven Ajstrup Gl. Skole er en unik børnehave, som ikke er set andre steder.
Hvor finder man en gamle landsbyskole omlagt til børnehave? Gymnastiksal, billedkunstlokale, skolekøkken, skolegård, 4 hektar land med plads til leg og fordybelse i naturen.
Her er der hjerterum til alle børn.

Så sent som til dette folketingsvalg blev der lagt stor vægt på klima og børn/unge. Det er fremtiden. Eller nærmer det VAR fremtiden.

Børnene i Naturbørnehaven Ajstrup gl. skole er ude 90% af tiden. Her findes intet vejr dårligt.
I Ajstrup lærer børnene at omfavne naturen og være sansende og legende, med lige dele respekt og nysgerrighed for sine omgivelser. Her er ingen bange for at få jord under neglene og pædagoger, medhjælpere og assistenter gør deres ypperste for at skabe tryghed, samt glade og robuste børn.

Hertil må tilføjes, at der i Naturbørnehaven Ajstrup Gl. Skole ses et unikt miljø blandt pædagoger og børn samt børnene imellem. Børnene lærer i trygge rammer at udvikle sig “naturvidenskabeligt”, kreativt, motorisk og ikke mindst socialt. Der er fokus personlig udvikling i og med naturen. De lærer at indgå i et fællesskab, hvor der er plads til alle og hvor alle skal ses og høres.

I Naturbørnehaven Ajstrup Gl. Skole uddannes der små natur-ambassadører. De er fremtiden. Naturbørnehaver er fremtiden.

Hver dag får vi glade, trygge og trætte børn hjem. Børn som er blevet set. Børn som er blevet hørt. Børn som har fået natur. Børn som har det godt i Naturbørnehaven Ajstrup gl. skole. Her er ingen stressede børn.

Bevar Naturbørnehaven Ajstrup Gl. Skole.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Charlotte Bach

Indsendt

22/11/2022 20:59

Sagsnummer

HS4797117

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78