Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Nørrestenbro skovbørnehave

Vi skal bevare Nørrestenbro skovbørnehave, fordi børn har godt af at være ude. Der er få skovbørnehaver i vores kommune, og det er vigtigt, at det fortsat er en mulighed for børn at gå i skovbørnehave i Aarhus.
Der har været stor fraflytning fra Aarhus midtby de sidste par år, og vuggestuer og børnehaver mangler børn. Byrådet er nødt til at gøre det mere attraktivt at være byfamilie og bevare de ting, der fungerer. Vi er mange, der har valgt Nørrestenbro netop pga deres tilbud med skoven.
Der er uendeligt mange fordele i at prioritere, at børn er meget ude at lege. Forskning har gang på gang påvist, at børn, som er meget ude, bliver mere fysisk og psykisk robuste og har færre tilfælde af mentale udfordringer og diagnoser. Det vil altså være en investering i vores børn, som ellers kan blive dyre i behandlinger og specialtilbud senere hen.
Nørrestenbro skovbørnehave er elsket af mange gennem flere årtier, og den er stadig enormt populær på trods af de manglende børn i midtbyen, især med børn i børnehave-alderen. Så: hold fast i alt det, der gavner og styrker vores børn, og som desuden gør det mere attraktivt at være byfamilie, så ikke alder flytter ud i forstæderne. Bevar den skønne skovbørnehave i Nørrestenbro! Lav i stedet flere lignende tilbud og invester i vores børn. Det er en investering, der ikke kan gå galt, og som vil glæde både børn og voksne.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Astrid Lorenzen

Indsendt

22/11/2022 21:50

Sagsnummer

HS9507447

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78