Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Skoletjenesten i Aarhus Billed- og Medieskole

Joaquin Zaragoza - billedkunstner og underviser i Aarhus Billed- og Medieskole

At fjerne det lille tilskud på 360.000kr. til Billed- og Medieskolen og dermed lukke Skoletjenesten er en kæmpestor fejl i mine øjne. Tilskuddet når ud til rigtig mange børn, unge, lærere og pædagoger, der hvert år benytter skolens tilbud om film og animation i Skoletjenesten.

Til undervisningen får børnene en unik mulighed for at forstå og arbejde med produktion af både kortfilm og animation, og de får samtidig direkte indblik i processen ved at få undervisning af professionelle filmskabere og animatorer.

Men vigtigst af alt set fra et samfunds- og trivselsperspektiv, så oplever jeg, hvordan de elever, der f.eks. har udfordringer i matematik finder ud af, at de kan noget med film. De elever, der normalt ikke kan sidde stille, kan pludselig sidde stille.

Vi oplever at møde sorte får, som skifter farve og bliver til guldklumper under vores forløb, fordi de pludselig finder ud af, hvad de kan. Bl.a. fordi der hos os er en anden agenda end i folkeskolen.

Lærerne bliver også selv opmærksomme på dette - der sker en omvæltning af opfattelsen af deres egne elever. Dette tager lærerne med videre i deres daglige undervisning, og dette kan være med til at skabe bedre trivsel for eleverne i skolen.

Der er mange andre ting der kan nævnes i denne forbindelse. F.eks. hvordan børn og unge gennem arbejdet med kortfilm og animation får en større forståelse for, hvordan sociale medier påvirker deres verdensbillede. De bliver bedre til at forstå billedmedierne.

Som billedkunstner og underviser på Billed- og Medieskolen vil jeg derfor opfordre politikere og embedsmænd til at genoverveje en fuldstændig lukning af Skoletjenesten. At fjerne Skoletjenesten berører 1.200 børns mulighed for at lære og blomstre. En mulighed og erfaring, der har betydning ikke bare for børnene, men potentielt også deres familier.

Jeg har arbejdet med det her i 20 år og jeg kan se at det gør en forskel.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Joaquin zaragoza

Indsendt

23/11/2022 09:48

Sagsnummer

HS1006320

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78