Til magistraten for børne og unge i Aarhus kommune


“Hvorfor skal det være så træls at være skolebarn i Aarhus kommune? “

I Sabro-Korsvejskolens LMU har vi drøftet det fremstillede sparekatalog. Vi ser med stor bekymring på de forslag som Aarhus kommune foreslår.
I forvejen er man som elev på en kommunal folkeskole i Aarhus ikke heldig stillet økonomisk, hvis man sammenligner det offentliges tilskud pr. elev pr. år.

Når man i forvejen har valgt at betale 15.000 kr mindre pr. barn pr. år oplever vi det som både uansvarligt og uanstændigt yderligere at skære ned i vores vigtigste ressource i samfundet, nemlig børnene.
Ved læsning af sparekataloget bider vi særligt mærke i punkterne 16, 17 og 18, hvor man påtænker at reducere i støtten til børn med skriftsprogsvanskeligheder. Som vi ser det, oplever vi en elevgruppe der er kendetegnet ved mange udfordringer. Særligt de skriftsproglige vanskeligheder, som man i Aarhus på nuværende tidspunkt formår at støtte op omkring på en god og effektiv måde, vil kaste mange elever ud i usikkerhed, en oplevelse af nederlag og i sidste ende skolevægring.

Center for Læring i Brabrand er vores lokale fællessamling, hvor der hvert år lånes over 220.000 materiale ud til Århusskolerne. Lukning af dette kraftcenter vil betyde en lang række forringelser for vores elever og deres læring. Vores lærere kan bl.a. få faglig sparring, booktalks, forberedelsesdage for hele lærerteamet og meget mere. Vores læringsvejledere på skolen har et kæmpe fagligt netværk, hvor sparringen og vidensdelingen er uundværlig. Det, at vores elever ikke får den samme variation og forskellighed i mødet med den nyeste litteratur vil gøre, at de desværre bliver fagligt fattigere og intolerante . Den veldoserede anderledeshed bliver sværere at opnå i undervisningen, hvis CFL lukker.

En anden dimension er spareforslaget ang ophør og frikøb af ressourcepersoner der understøtter digitale læreprocesser (de 32). Den digitale dannelse er en rød tråd på tværs af fag og årgange i den danske folkeskole. Aarhus har været langt foran, og fungerer endda som eksempel for andre kommuner og sågar skolesystemer i andre lande. Som udgangspunkt har lærerne på skolen slet ikke de kompetencer der skal til for at nå det nuværende niveau, der i høj grad støttes og udvikles af de 32. Ud over den mere lavpraktiske hjælp til programmer og læringsplatforme, oplever vi en kæmpe støtte og udvikling på vores skole i forbindelse med digital læring, digitale designprocesser, udvikling af fablab mm. Skolerne kan ikke undvære et sådant praksisnært kompetenceløft. Vi vil noget med folkeskolen, og ønsker vi at være med i toppen når det gælder skolens og elevernes fremtid, er det det forkerte sted at spare.

Kulturen er det vi skaber i fællesskab. Men i Aarhus vælger man at spare og afskaffe denne for mange børn unikke mulighed for at opleve en verden der både er inspirerende og lærerig. De kulturelle møder med fx symfoniorkester, kunstnere, men i lige så høj grad institutioner som Natursamarbejdet, har i mange klassers og elevers skolegang skabt hjørnesten. Det er oplevelser, formidling og læring der går langt ud over de muligheder den lokale folkeskole kan tilbyde. Vi må værne om dette samarbejde, da det er med til at skabe glæde og gøre det synligt, hvorfor vi går i skole. Eleverne oplever at de ikke lærer for skolen, men for livet.
I forbindelse med pkt 5.51 omkring børnehaveklasseledernes vilkår ser vi en markant forringelse af lærernes arbejdsmiljø og elevernes udvikling. Man glemmer at det er i børnehaveklassen fundamentet for al læring fremover bliver støbt. Vi kan ikke forstå, hvorfor man vælger at udhule denne basis.
Børnehaveklasseledernes arbejdstid til samarbejde, møder og forberedelse reduceres og dermed forringes kvaliteten af vores undervisning.
Den ekstra undervisningtime skal yderligere forberedes ud fra den reducerede forberedelsestid.
Vi oplever i forvejen øget krav til 0. klasses faglige niveau samtidig med at mange af vores elever har svært ved at efterleve mål og krav til et skolebarn.
Vi oplever, at flere og flere børn ikke er skolemodne ved skolestart i august. Samtidigt oplever vi flere børn, der er udfordret på forskellige niveauer og derved kræver mere guiding og støtte fra vores side.
På baggrund af dette opponerer vi kraftigt på kommunens spareforslag Sektor 5.51 omkring forringet arbejdsvilkår for børnehaveklasseledere.


Vi ser at forslag 22 om at spare støtteressourcer i SFO væk bliver slettet og glemt. Da Aarhus kommune arbejder på inklusion, bør dette også gælde børn med fysiske udfordringer. At et barn med fysiske udfordringer ikke kan følge med sine venner rundt til de forskellige aktiviteter i SFO, vil have en enorm betydning for barnets sociale relationer og trivsel. Et barn med fysisk handicap vil ofte have hjælp til at få overtøj på, komme rundt i kørestol og i særdeleshed have hjælp til toiletbesøg. Dette kræver personale der er uddannet i dette og som har tid til at tage sig af disse opgaver. Et barn med fysiske udfordringer vil også hurtigere udtrættes og har derfor brug for en voksen der kan støtte barnet i aktiviteter der kan give ro til at lade op til resten af dagen.
Vi kan ikke forsvare at et barns trivsel afhænger af kroner og øre og ligeledes ikke forsvare at det pædagogiske personale i SFO må gå fra deres aktiviteter og hermed de andre børn for at varetage opgaven når behovet flere gange dagligt opstår.

Spareforslag 23 om forhøjet forældrebetaling kan have store konsekvenser for både børn og personale i SFO’en. I en tid hvor priserne på alt stiger, vil en forhøjet forældrebetaling også kunne mærkes i familiernes budgetter. Vi frygter, at der derfor er mange børn der vil blive meldt ud af SFO’en og derved går glip af mange sociale relationer og professionelt personale der arbejder med børnenes dannelse. Mange udmeldte børn vil også kunne betyde, at vi må afskedige personale i SFO.



Mvh

LMU på Sabro-Korsvejskolen