Sparekatalog for Børn og Unge
Bevar Center for Læring og De32
Center for Lærings materialesamling er en uhyre vigtig del undervisningen for lærerne i Aarhus. Her har undervisere mulighed for, på en nem måde, at gøre brug af materiale i undervisningen, som vil være alt for dyrt for den enkelte skole at anskaffe. Center for Læring har et kæmpe udvalg af analoge materialer, som lærerne nu bliver nødt til at bede den enkelte skole om at anskaffe, hvis de skal undgå at skulle ud at låne materialerne på anden vis i konkurrence med lærere i andre kommuner. Det bliver altså en klar forringelse af mulighederne for at lave en varieret og spændende undervisning i Aarhus, hvis Center For Læring bliver lukket.
De32 har været og er en kæmpe succeshistorie i Aarhus. Korpset af kompetente medie- og teknologiundervisere har hjulpet et utal af lærere med at komme i gang med den vigtige undervisning inden for teknologiforståelse. Det har både gavnet lærerne på skolerne ift. lærer til lærer formidling og som sidemandsoplæring, og det har ikke mindst gavnet eleverne, som har fået kompetent undervisning lige fra digital dannelse til forståelse af fx internet of things IOT.
SÅ! Bevar Center For Læring og De32
Download høringssvar som pdf