Høringssvar -Teater i skolen

Jeg er teaterpædagog ved Teaterhuset Filuren.
Mit professionelle job er at tage rundt på skoler i Århus og skabe leg, glæde, mer-trivsel, social mestring, fag-faglig mestring, fysisk mestring. Det er tydeligt når man har et job som flyvende teaterlærer rundt i alle sociale lag byen rundt, at mange børn har det svært. Måske er corona en del af forklaringen. Måske er det bare tiden. Men alle børn, der voksede op med skolegang bag skærmen, er stadig næsten 2 år bagud i deres sociale dannelsestræning.
I teater-trivsels forløb øver vi gennem leg og bevægelse at aflæse hinandens kropssignaler. At bemærke hinanden. At være opmærksom på at det vi gør, det betyder noget for vores venner. Vi træner at hvis jeg kan mærke mig selv og min egen krop og mine egne signaler, så kan jeg også bedre forstå mine venners signaler og grænser. Vi øver os i at mærke hvad der skal til for at klassen har fælles empati, har lyst til at lege sammen. Jeg er ok. Du er ok. I teater/bevægelsestimer får lærerne mulighed for at se hvor meget det enkelte barn kan rykke sig, når vi sætter fokus på at træne de usagte ting som kropsbeherskelse, nervesystem, sansetræning, legeadfærd. Vi træner at mange konflikter ofte rummer et overset element af, at børnene ikke kan styre deres almene motorik og kraft. I dag er hvert 3. barn dårligere motorisk fungerende end hvad der bør være normalt. Det står også dårligt til med børns evne til at bruge deres fantasi; og dermed deres abstrakte forståelse. Den hurtigste og billigste vej til at ændre på det, er at lege og grine og have det skønt samtidig med at lærer sig selv bedre at kende, lærer hinanden bedre at kende. Det skaber mærkbar forandring i klassen. I mine teatertimer, kommer diagnosebørnene og holder sig tæt på mig. De sørger for at komme i skole den dag, der er teater på skemaet. De viser stolt deres lærere, at SE MIG; jeg KAN det her. Jeg kan indgå i fællesskabet! Lærerne bemærker overrasket at deres urolige børn kan fokusere og blive i teaterundervisningen markant længere tid af gangen end i andre fag. Teatertimerne er ofte ugens yndlingstimer for mange af de indskolings børn jeg støder på. Det sætter dybe hukommelsesspor, og mange år efter husker de hvor unikt det var at få lov at træne at lege og agere i skolen! Jeg bliver stoppet på gaden af store arabiske teenagere drenge, der siger; ”hey hva så, du er da hende Eva, med det krop-der! Det var sku cool nok”. Når jeg sætter teaterlege igang og alle børnene ligger og ruller rundt på gulvet i en fantasileg, så er der glade børn der damper af veltilpashed. Der er lyde af grin og fryd: " det her er sjovt!" De går ud til resten af skoledagen som små solstråler med deres oxytasin-lykkehormon-dosis fuldt opfyldt. Deres spejlneuroner er vækkede. Deres empatiske radar er vækket. Det er min profession at teatertræning hjælper til at skabe trivsel blandt børn i skolen. Det har taget mig mange år at blive specialiseret i at kende mine værktøjer, til at vide hvordan jeg skal justere en leg, så det giver det enkelte barn den bedste læring.
Kære byråd. Det I er ved at skære væk, det er æstetikkens unikke mulighed for at nå ind til noget af det vigtigste der halter hos mange børn. Lysten til at stå stærkt og trygt i sig selv. Lysten til at være sammen med klassen på en god måde. Lysten til at gå i skole og være klar til at lære.
Gentænk jeres spareplan. En gæste-teaterlærerløn er sandsynligvis en del billigere end en ekstern psykolog/konsulent indsats.
M.v.h. Eva Damholt, cand. mag. dramaturg. meritlærer, teater og danselærer.