Gå til hovedindhold

Høringssvar

Bevar og udbyg Natursamarbejdet

Natursamarbejdet opstod som et produkt af lokale daginstitutioners initiativ til at udnytte et åbenlyst potentiale i arealerne ved ejendommen Sølyst. Fælleskabet af daginstitutioner og skoler prioriterede både pædagogisk og økonomisk opbygning af Natursamarbejdet gennem mere end ti år.
I perioden blev initiativet og projektet støttet af en lang række fonde og forskellige afdelinger i kommunen.
Mere end hundrede korttidsansatte og en del frivillige deltog i arbejdet med opbygningen af den særlige aktivitetsprofil som blev flittigt brugt af daginstitutioner fra hele Aarhus.

Efter grundige forundersøgelser søgte vi penge til at øge kvaliteten i arbejdet. Vi fik bevilget ca. 3,5 mill. til toårigt pædagogisk udviklingsarbejde og dertil et dedikeret byggeprojekt til netop stedets særlige pædagogiske profil. Bevillingen blev fulgt op af ydeligere bevilling af Aarhus byråd, så byggeriet kostede ialt 4,5 mill. Der er tale om Aarhus kommunes første byggeri efter lavenergiklasse 1, og dertil en hidtil uset anvendelse af bæredygtige byggematerialer. (Bygningen blev indviet i 2010 og lavenergiklasse 1 var gældende krav fra 2015).

Det banebrydende pædagogiske arbejde blev i 2014 udvidet med samarbejdet med det landsdækkende projekt “Haver til maver”, og Natursamarbejdet blev bl.a. derved tilført nye stabile ressourcer.

Natursamarbejdet skal ikke lukkes. Det skal “kopieres” til andre dele af Aarhus kommune. Det vil været en sund og bæredygtig økonomisk og pædagogisk beslutning.

Jeg havde fornøjelsen at være leder fra 1990 - 2013, og jeg har været hovedkilde til følgende artikel:

Natursamarbejdet: Banebrydende pædagogik gennem 32 år
16. NOVEMBER 2022 BY PETER FROM JACOBSEN

(foto udeladt)
Balancen mellem trygge rammer og små forstyrrelser har gennem 32 år været perfekte rammer for læring og udvikling, har evalueringsrapporter flere gange konkluderet.

I 32 år har Natursamarbejdet på Louisevej været pædagogisk banebrydende, når det gælder pædagogisk arbejde med natur og dyrehold. Og ifølge tidligere leder, Carsten Drasbæk, kan Aarhus Kommune formentlig ikke beslutte at anvende Natursamarbejdets bygninger til andre formål.
”Med dette projekt gives natursamarbejdet et kvalitetsløft med dels en bygningsdel og dels et pædagogisk udviklingsprojekt.”
Sådan lød det fra Naturstyrelsen, der i 2007 sammen med Friluftsrådet, det daværende Familiestyrelsen og Aarhus Kommunes forvaltninger, Børn og Unge og Natur og Miljø, sørgede for, at Natursamarbejdet på Louisevej fik tidssvarende bygninger og penge til at udvikle det pædagogiske arbejde.
”Projekt Kvalitetsløft” skulle i årene 2007-2009 udvikle metoder i arbejdet med børn og naturpædagogik og med fokusområderne udsatte børn, sprogtilegnelse og forældreinddragelse.
Da havde Natursamarbejdet allerede i 17 år været pædagogisk banebrydende i forhold til, hvordan dyrehold og naturen som sådan kunne anvendes af de lokale daginstitutioner.
Børnene kom om foråret og så, hvordan kyllinger prikkede hul på skallen og første gang hilste på verden – og daginstitutionerne kom igen senere på året og var ligeledes vidne til, at de nu udvoksede hanekyllinger blev slagtet. Det var livets gang for den del af kyllingerne, der ikke kunne lægge æg.
Basis for udvikling og læring
Netop livets og naturens gang har siden Natursamarbejdets start i 1990 været rammen om i tusindvis af børns møder med en hidtil ukendt verden. Ud over at lære nyt gav Natursamarbejdet også nye pædagogiske muligheder:
”På Natursamarbejdet kan vi arbejde ud fra en ønskelig blanding af det kendte og forudsigelige og det nye, overraskende og ukendte. Vi kan derved skabe en god balance mellem det trygge og de forstyrrelser som danner basis for udvikling og læring,” skrev projektpædagog Berit Fredriksen, blandt andet i en rapport om det pædagogiske arbejde i Natursamarbejdet.
Desuden så det pædagogiske personale i de lokale daginstitutioner muligheden for, at udsatte børn kunne få nogle særlige færdigheder, der ville give dem mulighed for at indtage nye roller og derigennem blive til mere attraktive legekammerater:
”Et barn som f.eks. aldrig har oplevet en forretning vil have svært eller umuligt ved at indgå i lege med købmandsbutikker. Nye og anderledes erfaringer på Natursamarbejdet vil evt. kunne bidrage til at udsatte børns erfaringsbaggrund bliver så meget bredere, at deres nye færdigheder bliver efterlyst og ønskede fra andre i børnegruppen,” skrev man i en af de evalueringsrapporter, der blev lavet om projektet.
Natursamarbejdet blev hermed et vigtigt element i daginstitutionernes pædagogiske arbejde.
”Det var et virkelig flot og grundigt stykke pædagogisk arbejde, der her blev udført. Det lagde grunden til, hvordan Natursamarbejdet har arbejdet lige siden,” siger Carsten Drasbæk.
Skal anvendes til pædagogisk arbejde med børn
Efter lidt mere end 10 år opstod behovet for at skabe fastere rammer for arbejdet. På basis af en rapport fra en af landets mest vidende personer inden for udeliv og pædagogik, Niels Eybye-Ernst, Jydsk Pædagog Seminarium, fik Natursamarbejdet i 2007 tilsagn om de 4,5 mio. kr., der skulle til at opføre den rødmalede tilbygning, mange i dag kender.
Pengene rakte ud over byggeriet til, at pædagoger kunne frikøbes til på skift at bruge en del af deres arbejdstid på Sølyst. Som en del af det tre-årige projekt skulle erfaringerne med pædagogisk arbejde i naturen formidles til hele landet.
Carsten Drasbæk, som i 2013 stoppede som leder af Natursamarbejdet, fremhæver i dag, at den statslige millionstøtte til byggeriet blev givet med den klausul, at bygningerne fremadrettet skulle anvendes til pædagogisk arbejde med børn i naturen.
Han mener således ikke, at Børn og Unge, som ejer bygningerne, nu kan beslutte en anden anvendelse af dem:
”Der stod direkte i tilsagnet, at bygningen skal bruges til det, der er søgt penge til,” siger den tidligere leder.
Startede i tre togvogne
Interessant nok opstod ideen til Natursamarbejdet ikke i Aarhus Kommunes centralforvaltning men ude i de lokale daginstitutioner. De søgte og fik 50.000 kr. fra puljen ”Vor Fælles Fremtid” og købte tre gamle togvogne, der i mange år dannede rammen om aktiviteterne på Sølyst.
Sammen fandt de penge på deres budgetter til at ansætte Carsten Drasbæk som daglig leder nogle timer om ugen. I 1990 var Natursamarbejdet etableret.
Nogle få år forinden havde Aarhus Kommune købt gården Sølyst, efter at den tidligere blandt andet havde været kollektiv.
Ikke mulighed for boliger
Når man læser Kommuneplanen fra 2017, ser det ud til, at det kan blive mere end vanskeligt for Aarhus Kommune at sælge naturområdet og de ejendomme, der ligger i det, til andre formål. Kommuneplanen gør det mere end svært for en udvikler at komme igennem med et ønske om for eksempel at bygge boliger på grunden:
”Områdets anvendelse er fastlagt som bynært landskab, herunder rekreative formål og jordbrugsformål. Med mindre særlige forhold gør sig gældende, må der i området kun opføres eller indrettes bebyggelse, som er nødvendig for landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet eller rekreative formål.”
Sådan skriver Teknik og Miljø tidligere i 2022 i en tilladelse til at opføre to bålhytter i området.
”Ligeledes har vi lagt vægt på, at det ansøgte er i overensstemmelse med de planmæssige interesser, som fremgår af Kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune, idet området blandt andet er fastlagt til rekreative formål,” tilføjer Teknik og Miljø.
Link til artiklen:
https://voresbrabrand.dk/natursamarbejdet-banebrydende-paedagogik-gennem-32-aar/?fbclid=IwAR1BF7o4jdmG5htCB0sHQT0S60RqYkF84PVZFo2UmjevnfpyEsCl3ptHoWY
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Carsten Drasbæk

Indsendt

23/11/2022 16:26

Sagsnummer

HS3854118

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78