Høringssvar fra skolebestyrelsen på Katrinebjergskolen vedr. sparekatalog på Børn- og Ungeområdet

Vi vil først og fremmest udtrykke stor kritik af, at Aarhus kommune overhovedet vælger at spare på børn og unge. Der er efter vores mening brug for flere penge til området, ikke færre. Vi mener, der er en skærende modsætning i, at vi lige har været gennem en valgkamp, hvor mistrivsel blandt børn og unge har haft stor politisk bevågenhed, og at kommunen nu vil spare et tocifret millionbeløb på børnene. Besparelser, der risikerer at øge mistrivslen fremfor at bekæmpe den.

Vi anerkender sparekatalogets intention om at finde besparelserne så langt fra børn og unges hverdag som muligt, men vi synes ikke det lykkes. I øvrigt er alle led i børne- og ungeforvaltningen forhåbentligt sat i verden til gavn for børnene, om end ikke alle lige synligt.

Der tegner sig desuden et billede af, at mange af spareforslagene vil ramme de i forvejen mest sårbare børn. Det gælder også de forslag, vi her har valgt at fremhæve, fordi de har størst indvirken på hverdagen for eleverne på vores skole:

#11 Klassekvotienten i de ældste specialklasser
Vi har på Katrinebjergskolen gennem mange år haft specialklasser og har dermed også stor erfaring på området. Baseret på den erfaring vil vi kraftigt fraråde forslaget om at øge klassekvotienten i de ældste specialklasser. Vi gør opmærksom på, at det ikke mange år siden, man sidst forøgede klassekvotienten i de ældste specialklasser, og at det fortsat er vigtigt, at eleverne her modtager højt specialiseret og særligt tilrettelagt undervisning.
Vi mener heller ikke at argumentet om, at de ældste elever har lært at gå i skole, og derfor kan rumme flere elever i klassen gælder i specialklasserne. Tværtimod. De elever, der efter flere år i specialklasse stadig har behov for det tilbud, har brug for enkle, genkendelige rammer og meget tid med voksne. Dertil kommer, at de ældste specialklasser ofte er sammensat af elever fra forskellige skoler, så klasserne baserer sig ikke nødvendigvis på flere års oparbejdet kultur og erfaring med at gå i netop den klasse. Endelig mener vi, at det er vores specialuddannede personale, der bedst kan vurdere hvordan eleverne skal fordeles i klasserne, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt med flere (eller færre) elever i klasserne.

# 15 Effektivisering af kørsel
Vi har på Katrinebjergskolen en del børn, der kommer til og fra skole med taxa. Det gør de for at kunne få det skoletilbud, der passer bedst til dem, og fordi de kan have særlige behov, der gør, at de ikke er i stand til fx at tage en bus. Derfor synes vi ikke, det er vejen frem, at flere børn skal lære at tage bussen, eller lære at køre flere sammen i taxa, som forslaget lægger op til. Ift. det sidste er vi desuden bekymrede for, at nogle børn vil få en meget længere køretur morgen og eftermiddag. Det har ingen glæde af, og da slet ikke børn der i forvejen på forskellig vis er sårbare. Vi synes, at de af vores elever der er en del af transportordningen, får det kørselstilbud de har brug for. Endelig er vi i tvivl om, hvorvidt forslaget overhovedet vil give de besparelser man ønsker.

# 16 + 47 Ændring af IT-support
De to forslag kan umiddelbart virke som gode eksempler på områder, der ikke er børnenære, og derfor er oplagte at rette sparekniven mod. Det er imidlertid ikke særlig klogt eller langsigtet, at skære i understøttelse af digital og it-baseret undervisning. It-problemer kan forsinke eller obstruere undervisningen, og det i den grad er forstyrrende, når tingene ikke virker. Vi betragter digitale værktøjer som en naturlig del af undervisningen, og det er vigtigt, at personalet er i stand til at følge med udviklingen på feltet – både ift. digitale redskaber og den pædagogiske og didaktiske anvendelse. Derfor er det ikke klogt at skære i understøttelsen af det digitale.

# 18 Lukning af lejrskolen i Sahl
På Katrinebjergskolen er lejrskole på Sahl med besøg på Hjerl Hede en kendt og elsket tradition, som elever og medarbejdere er meget glade for. Man kan tage på lejrskole mange steder, men spørgsmålet er om det kommer til at ske, hvis Sahl forsvinder. Alternativer vil hurtigt komme til at kræve flere ressourcer, mere tid og måske fordre større frivillig deltagelse af forældregruppen. Det kan afskære klasser og enkelte børn fra muligheden for at komme på lejrskole, med tab af alle de sociale og pædagogiske gevinster der følger med en lejrskole væk fra skolens vante rammer. Det det vil være ærgerligt at miste den følelse af tradition, som et ophold på Sahl giver vores klasser. Der er noget kultur og fællesskab, der vil gå tabt, og helt sikkert er det, at afvikler man først en institution som Sahl lejrskole, så kommer den aldrig igen.

# 20 og 21 Events og samarbejde med kulturinstitutioner
På Katrinebjergskolen udnytter vi i høj grad de muligheder, der hører med til at være en storbyskole. De er med til at udvide vores elevers horisont og give dem en større omverdensforståelse, ligesom undervisning i forbindelse med events eller på kulturinstitutioner kan skabe nye erkendelser og andre former for læring for vores elever. Desuden er Åben Skole og varieret undervisning en del af Folkeskoleloven, som det bliver sværere at imødekomme, hvis spareforslagene gennemføres.

# 23 Øget forældrebetaling i SFO
Vi er bekymrede for at en øget forældrebetaling vil betyde færre børn i SFO, med tab af fællesskab og pædagogiske muligheder til følge. For mange forældre er en plads i SFO ikke et tilvalg, men en nødvendighed fordi SFO i høj grad for de mindste børn opfylder et pasningsbehov. Forslaget her er et eksempel på, at man rammer familier, der vil have sværest ved at finde pengene til øget forældrebetaling. Derudover har Aarhus kommune allerede nogle af landets højeste takster, så forældre betaler rigeligt i forvejen.

# 44 Nedlæggelse af READ-projektet
READ-initiativet er en af de ting i sparekataloget, der helt klart vil ramme de svageste børn. READ gavner de børn der ikke naturligt læser hjemme og sikrer, at alle børn får bøger mellem hænderne og adgang til at stimulere læselysten.

# 50 Ændring af antimobbeindsats
Det er stærkt bekymrende at lukke antimobbeindsatsen i en tid med stigende mistrivsel hos børn. Mobning som fænomen går desværre nok aldrig væk, tværtimod viser undersøgelser at det at føle sig forkert er centralt når børn og unge beskriver mistrivsel. Mobning er en oplagt og ubehagelig følge heraf. Forslaget lægger op til entydigt at lægge indsatsen mod mobning ud på de enkelte skoler, og det kan ikke undgås, at der dermed forsvinder viden og erfaring, plus at indsatsen risikerer at blive mere vilkårlig og afhængig af ressourcerne på den enkelte skole snarere end af det reelle behov for en indsats.

Busrute 22 (Forslag i sparekataloget fra Teknik og Miljø)
På Katrinebjergskolen har vi en del børn på mange klassetrin, der kører med rute 22 i skole. På to dage i uge 47 har vi talt hhv. 22 og 17 elever, der stiger af stoppestedet ved Islandsgade om morgenen.
Vi mener, at den offentlige trafik i kommunen skal understøtte det frie skolevalg og den mobilitet, der også er med til at skabe blandede skoler i byen. Desuden finder vi det paradoksalt, at det i Børn og Unges spareforslag 15 foreslås, at flere børn i specialklasser kan tage bussen, når en anden forvaltning samtidig foreslår at nedlægge netop den bus, vores elever ville kunne tage.

Afsluttende bemærkninger
Vi undrer os over, at de beløb, der er sat på sparekatalogets forslag, i så påfaldende grad passer med det samlede beløb, der skal spares på Børn og Unge. Det kan nemt give indtryk af, at kataloget i sin helhed er afpasset, og det kan skabe tvivl om hvorvidt de mange høringssvar gør nogen forskel i processen.

Ikke desto mindre sender vi her vores kommentarer til spareforslagene med et stort ønske om en grundig overvejelse af, om tiden er til at spare mange millioner på vores børn og unge.

Mvh.
Skolebestyrelsen på Katrinebjergskolen