Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Aarhus Billed- og Medieskole

Bevar Aarhus Billed- og Medieskole!

Alle aarhusianske børn og unge bør have adgang til kunst og kulturtilbud af højeste kvalitet. Det har indtil nu været en politisk strategi i Aarhus at sikre dette – oplagt gennem tilskyndelser til samarbejder mellem kulturinstitutioner og folkeskoler, som ideen om åben skole rummer.

Den åbne skole udvider læringsrummet og giver flere indgange til læring, ved at skolen kan skabe autentiske undervisningssituationer gennem sit samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Dette samarbejde skaber nye muligheder for at motivere eleverne og gør det muligt at koble undervisningens indhold sammen med virkeligheden uden for skolen.

Aarhus Billed- og Medieskole har en lang og stolt tradition for at tilbyde undervisningsforløb til skolerne i hele Aarhus af højeste kvalitet. Forløbene indeholder varierede undervisnings- og arbejdsformer, som giver eleverne mulighed for at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Netop varierede undervisnings- og arbejdsformer samt dygtige og engagerede undervisere er to af de vigtigste elementer, som eleverne selv fremhæver, når de bliver spurgt om, hvad der kendetegner en god undervisning set med deres øjne (EVA 2018).

Vores folkeskoler leverer hver eneste dag en god og spændende undervisning ud fra de vilkår og ressourcer de har til rådighed. Men vi er lige nu i en svær situation i vores samfund, der gør, at vi alle skal tage ansvar for, at vi kommer så godt igennem udfordringerne som muligt, og vi har alle et særligt ansvar for at vores børn og unge kommer igennem denne svære tid, uden at det får for store omkostninger for dem.

Så bevar Aarhus Billed- og Medieskole, fortsæt samarbejdet mellem aarhusianske skoler og kulturinstitutioner. Vi må ikke glemme eller tilsidesætte de stærke relationer og den tillid, der er opbygget gennem mange års samarbejde. Når vi supplerer hinanden, bidrager vi sammen til en skoledag, som er varieret og styrker elevernes læring og trivsel.

Claus Erik Picard
Bestyrelsesmedlem, Aarhus Billed- og Medieskole
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Claus Picard

Indsendt

23/11/2022 20:50

Sagsnummer

HS2283981

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78