Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Natursamarbejdet! En vigtig destination i Gellerup!

Natursamarbejdet Sølyst er et vigtigt mødested i naturen og her i Gellerup, hvor vi har brug for at mødes på tværs af store skel. Natursamarbejdet understøtter udviklingen af Gellerup ved at tilbyde en platform i naturen, hvor vi alle er lige og hvor fællesskaber kan opstå omkring sunde og lærerige aktiviteter.

På Natursamarbejdet kommer vi for at være tæt på dyr, for at lære om natur og klima, for at møde dedikerede naturformidlere og for at nyde de smukke omgivelser som ligger i den bynære natur omkring Brabrandsøen.
Området er en vigtig destination for mange daginstitutioner og familier I Gellerup/Brabrand. En tur til Sølyst får børneflokken ud ad døren og faciliterer en god og lærerig oplevelse for alle aldersgrupper.

I en bydel domineret af almene etageboliger, hvor de fleste børn vokser op uden privat have og uden mulighed for at have husdyr, er det vigtigt med et sted hvor børn og unge kan komme helt tæt på naturen i trygge rammer. Sølyst er med til at bekæmpe et stigende antal børn som vokser op uden at kende til livet på landet og uden at have lært at begå sig i naturen, og det er vigtigt i den tid vi lever i.

I Gellerup er tryghed en udfordring men tilstedeværelsen af dyr og daglig bemanding på Sølyst gør at selv de mørke timer opleves trygge.
Sølyst har mange flere brugere end dem der kommer i åbningstiden, det være sig familier på picnic, hundeluftere, store børn på egen hånd, børnefamilier på cykeltur, par på date, motionister og mange flere.
Som naboer oplever vi den store tilslutning der er til Natursamarbejdet Sølyst, og vi oplever hvordan stedet favner den mangfoldige bydel vi bor i og får os til at mødes.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rikke Liv Petersen

Indsendt

23/11/2022 23:21

Sagsnummer

HS8873761

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78