Vi har læst Aarhus Kommunes sparekataloger inden for Sundhed og Omsorg, Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge, samt Kultur og Borgerservice, igennem. Læsningen vækker bekymring.
Særligt er vi bekymrede for konsekvenserne af en realisering af spareforslagene vedr. Børn og Unge. Målgrupper for besparelserne synes i vid udstrækning at være børn, unge og familier, der er sårbare grundet økonomi, sociale forhold, mentalt, fysisk etc. Set i lyst af eksempelvis stigende mistrivsel blandt børn og unge, stigende tilgang til psykiatrien (børn/unge og voksen) samt en øget polarisering i vort samfund, mener vi spareforslagene er ugennemtænkte, kortsigtede og skadelige på sigt. Ligeledes finder vi det paradoksalt, at sparekataloget for ”Sociale forhold og beskæftigelse” indledes med følgende: ”Antallet af aarhusianere med brug for hjælp og støtte stiger markant”. Vi tror, at jo mere der spares på fællesskabende og livsbekræftende aktiviteter – særligt dem, der rammer udsatte borgere – desto større bliver den kommunale regning på sigt. Eksempelvis blev klassekvotienten sat op fra 7-8 elever i de ældre specialklasser i perioden 2016-19 og nu øges kvotienten til 9 elever – uden den pædagogiske indsats øges. Generelt vurderer vi, at den pædagogiske faglighed står for skud i spareforslagene, eksempelvis reduceres tilknytningen til skolernes læsekonsulent med risiko for at særligt de belastede skoler får massive problemer med børn, der har svært ved eller ikke er motiverede til at læse. Igen en ”fordummelse” af de kommende generationer med risiko for mistrivsel og marginalisering. Der er mange eksempler på pædagogiske forringelser i sparekataloget. I samme ånd er der store besparelser på børnekultur (reduktion af tilskud til enkeltstående events, lukning af Børnekulissen, reduktion i samarbejde med kulturinstitutioner etc.). Igen, vi tror at konsekvensen er, at kommende generationer vil blive ensporede og udannede, med begrænsede forudsætninger for at begå sig i et demokratisk fællesskab.
Vi mener, at Aarhus Kommune med spareforslagene er med til at øge ulighed og splittelse i vort samfund. Konsekvensen af besparelserne vil være, at en stadig større del af kommunens børn og unge ikke institutionelt introduceres til menings-, kultur- og fællesskabende aktiviteter og forhold.
Vi undrer os over, at - måske vi tager fejl - kommunale lønninger til eksempelvis borgmester, rådmænd, diverse ledere, ikke er nævnt – hvorfor skal der ikke spares her? Store veletablerede kulturinstitutioner som Den Gamle By, Aarhus Teater, Aros, Moesgaard Museum, Musikhuset synes også at gå undgå besparelser – hvorfor det? Hvorfor foreslår sparekataloget for Kultur og Borgerservice for eksempel ikke ændring af billetpris for adgang til disse institutioner, med fokus på merindtægt fra indkomstreguleret billetpris for borgere over 65? A la vis dit ”lavindkomstkort” og kom billigt ind, - alle andre i aldersgruppen, som jo ofte er pengestærke og kulturbevidste borgere, betaler almindelig voksentakst. Man kunne også gå mere drastisk til værks og lukke fx Aros (vi formoder kommunen vil kunne indhente en del penge der) – og dermed sikre en fremtidig befolkning, der er dannede, i trivsel og aktive i de små og store fællesskaber, de er del af. Konsekvensen vil være at den kulturbevidste og pengestærke del af byens befolkning, som vi formoder er Aros lokale målgruppe, må finde kunstmuseer i andre byer. Det er vel blot en prioritering – men den rammer ikke den svage del af byens befolkning som synes at få det endnu sværere, hvis de i kataloget foreslåede besparelserne gennemføres.

Med håbet om, at fornuften og det lange perspektiv sejrer.

Dorte & Anders Lindelof, borgere i Aarhus