Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Filurens bevilling i afsnittet MBU-21 – Filuren I Skolen

Jeg er ansat på Teaterhuset Filuren og har siden 2014 stået for at udvikle vores arbejde med teaterpædagogiske forløb på skolerne - Filuren I Skolen (i B&U’s sparekatalog benævnt Dramacentrum). Det er mange andre steder i de indsendte høringssvar blevet påpeget, at beskrivelsen i sparekataloget af Filurens teaterpædagogiske aktiviteter ud på skolerne ikke er dækkende for, hvad vi faktisk laver i dag, så det vil jeg ikke gå yderlig ind i.
Men jeg håber, at man vil genoverveje besparelsen af Filuren I Skolen. Ikke alene forbi Filuren I Skolen hvert skoleår står ude på skolerne med teaterpædagogiske forløb direkte ind i klasseværelserne i rigtig mange klasser på rigtig mange skoler, men også fordi, at det er vitalt for Aarhus Kommune at have en kommunalt forankret scenekunstnerisk kulturinstitution, som har fokus på og kompetencer til at udvikle og afsøge, hvad drama-/teaterpædagogikken kan ind i skolen. F.eks. når selvsamme B&U magistrat (som nu vil spare samarbejdet med Filuren væk) under Aarhus Kommunes “Kultur og Sundhedsplan” ønsker at sætte fokus på, at også børn og unge i specialklasser skal have mulighed for og adgang til at udtrykke sig i æstetiske fællesskaber. Så står Filuren I Skolen klar som B&U’s samarbejdspartner og lægger kræfter og kompetencer i at få udviklet teaterpædagogiske forløb, som rummer og favner netop disse børn og unge.
Det er det, den lille men fast bevilling fra B&U magistraten sikre, at vi som kulturinstitution ikke bare fokuserer på, at børn skal i teatret, men at vi ser det som en kerneopgave, at spille dybt ind på B&U’s banehalvdel og ind i skolens opgave og pædagogik (bl.a. indarbejdelse af NEST principper), og at vi står klar som skolernes og kommunens teaterpædagogiske kompetencecenter til at gå ind i små og store samarbejder og projekter.
Hvis Aarhus kommune virkelig vil praktisere “Kulturen i hjertet” (en vision for Aarhus Kommunes kulturpolitik 2021-2024) bør man så ikke netop værne om et kommunalt forankrede samarbejde, der går på tværs af magistrater og helt praksisnært binder bånd mellem en kommunal kulturinstitution, B&U og skolens kerneopgaver?
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Malene Hedetoft

Indsendt

24/11/2022 08:38

Sagsnummer

HS2653010

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78