Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Nørrestenbro Skovbørnehave

Kære Århus Byråd. Skoven kan noget som intet sted i midtbyen kan. I skoven kan børnene lege frit, færdes uden frygt for trafikken, klatre i høje træer, fange fisk, vende hver en sten og stub for at lede efter frøer, insekter mm. De kælker ned ad bakkerne både med og uden sne. Rammerne i skoven giver børnene langt større mulighed for at gå på opdagelse, udforske, udvikle sig motorisk og bruge deres fantasi til at finde på forskelligartede lege på kryds og tværs af alder og køn. I skovbørnehaven indgår børnene desuden i helt almindelige hverdagspligter. De går fra og til bussen bærende hver deres rygsæk, sammen to og to. De kløver brænde, tænder bål, hjælper til i køkkenet både når der skal laves mad og vaskes op. Deres hverdag er langt mere varieret end hverdagen i en almindelig børnehave. Og børnene ELSKER det! Og de bliver robuste af det. Vores tre store børn har alle gået i Nørrestenbro skovbørnehave og vores yngste kommer forhåbentlig til at opleve samme glæde i skoven. Luk ikke Nørrestenbro skovbørnehave (og de andre skovbørnehaver!)!!! Der er så meget værdi og glæde i skovens rammer, som ikke på nogen måde kan genskabes i midtbyen. Hvis i lukker skovbørnehaven fratager i mange børn muligheden for at vokse op et helt fantastisk sted. Det vil være et kæmpe tab for midtbyens børneliv. Bevar midtbybørnenes plads i naturen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mette Dam Vestergaard

Indsendt

24/11/2022 09:07

Sagsnummer

HS9804019

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78