”Alle børn og unge i Aarhus skal opleve en by, hvor der er plads til at drømme, til at skabe, til at øve sig og blive dygtig. Kultur er noget, vi skaber sammen, og noget, vi har sammen, og alle børn og unge har gavn af kulturs positive fællesskaber. Kunst bevæger os og giver rum og sprog til det, der kan være svært at forstå. Børn og unges møder med kunst og egen kreative udfoldelse er derfor en grundsten i dannelsen og i det gode børne- og ungeliv.” – citat fra Aarhus Kommunes Kulturpolitik 2021-2024.

Aarhus kan i dag bryste sig af at være en stærk kulturel by på grund af ”en lang og målrettet, kulturpolitisk indsats og et stærkt samarbejde mellem byens kulturaktører og kommunen.”
Men nu ser det ud til, at denne målrettede kulturpolitiske indsats smuldrer fuldstændigt med de nye sparekataloger, hvor kulturen rammes dobbelt med besparelser fra både Kultur- og Borgerservice og fra Børn og Unge. Resultatet vil helt indlysende blive det stik modsatte; nemlig et svagere kulturliv i Aarhus.

Hvad pokker sker der med ambitionerne om at sikre kunsten og kulturen stemme og plads i byens udvikling, give borgerne, unge som gamle, mulighed for mangfoldige kulturoplevelser samt at styrke talentmiljøer og kunstneriske fødekæder?

Vi hæfter os særligt ved, at det store fokus, der er på børn og unges trivsel, paradoksalt nok netop er et af de områder, hvor ragekniven virkelig tager ved. Aktiviteter, som kan være med til at skabe andre erkendelsesrum, oplevelser og fællesskaber, rammes af store, ødelæggende besparelser. Kulturinstitutionerne har arbejdet strategisk og målrettet for at skabe relevante tilbud til skoler og uddannelsesinstitutioner, som kan bruges direkte i undervisningen, eller som kan give nye perspektiver til det komplekse børne- og ungdomsliv. De penge, der spares, modsvares i de fleste tilfælde af tilskud fra stat og private fonde, som bortfalder, når det kommunale tilskud forsvinder. Det betyder, at tilbud, som der ellers har været stor søgning til, nu står over for at blive nedlagt. Det har selvfølgelig først og fremmest konsekvenser for de børn og unge, der ikke længere får disse alternative læringstilbud som en del af deres skoleliv. Men det har også den konsekvens, at når kulturinstitutionerne må lukke disse tilbud, forsvinder den erfaring og viden, som er indsamlet gennem årene. Hvis man på et senere tidspunkt fra kommunens side finder ud af, at der igen vil være fordele ved at involvere kulturinstitutionerne i tilbuddene til skolerne, må man starte forfra. Det er ikke tilbud, man kan lukke nu og så genåbne, hvis der på et tidspunkt er penge i kassen igen.

Vi håber inderligt, at der i 11. time findes gode, kreative løsninger, der kan skåne Aarhus´ borgere og kulturinstitutioner for disse chokerende og stærkt begrædelige besparelser.