Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar natursamarbejdet

"...børn som møder naturen i deres daginstitutioner både bliver sundere og stærkere, har mindre tendens til sukkersyge, sover bedre og er mindre syge. Samtidig trives de bedre"

"...pædagoger og forældre skal bruge mest mulig tid i naturen med de små børn. Det gør børnene stærkere både i forbindelse med deres sundhed, motorik og trivsel.”

”Svensk og norsk forskning viser, at børn, der kommer meget i kvalitetsnatur, har lettere ved at koncentrere sig, de bliver mindre præget af opmærksomhedsforstyrrelser, og de viser større tilknytning til grønne områder.”

De tre ovenstående citater er taget fra nordeafondens hjemmeside, hvor resultaterne af et forskningsprojekt præsenteres.

Nedenstående er fra Miljøministeriets "alle tiders friluftsliv" fra 2015

" Et aktivt friluftsliv styrker både den mentale og den fysiske folkesundhed, for i naturen er der plads til både løb, leg og afslapning."

"Med vores moderne livsstil bliver flere og flere ramt af livsstilssygdomme og psykiske lidelser."

"Naturen og friluftslivet giver plads til motion, meditation og inspiration, og er derfor en vigtig kilde til bedre trivsel og bedre livskvalitet for hele befolkningen."

"Så når vi skaber gode muligheder for friluftsliv, er vi også med til at forebygge og behandle livsstilssygdomme og psykiske lidelser. Det skal
vi have særligt øje for"

Jeg kunne bruge timevis på at citere forskellige fagfolk og henvise til publikationer. Men det kræver heldigvis ikke meget mere end en hurtig google søgning at finde ud af, at friluftsliv og natur har en positiv indvirkning på det mentale helbred, nedsætter risikoen for flere livsstilssygdomme, bidrager til børns motoriske udvikling, forbedrer indlæringsevne, mindsker koncentrationsbesvær og jeg kunne blive ved.
Hertil bidrager natursamarbejdet til, at børn får en vigtig forståelse for den verden, de vokser op i og som de, når de bliver voksne, skal være med til at passe på.

Så mit spørgsmål er: Hvorfor i alverden er det her, man vælger at spare?

Er det fordi, der her er et tiltag, der fungerer? Et tiltag, som folk er glade for? Et tiltag som mange tusinde borgere benytter sig af? Er det fordi, der ikke er nogen, der brokker sig?
Hvorfor er det, at I vil lukke ned for noget, der rent faktisk virker? Specielt når det er med til at forebygge så mange problemer, som senere kan gå hen at koste meget mere, end der spares.

Tænk jer nu om, inden i træffer en forkert beslutning.

Måske de 2 millioner alligevel kan hentes hjem på jeres rodeo-tyr.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ronja Forchhammer

Indsendt

24/11/2022 16:59

Sagsnummer

HS5176085

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78