Uden en stærk nærværende ledelse i de mere udfordrede området i Aarhus - de såkaldte udsatte boligområder - bliver den daglige sikre drift svær at forankre i de nødvendige kontinuerlige indsatser. Der er brug for stærke fagligt kompetente ledere, der holder fanen højt år efter år.

Jeg vil med dette høringssvar forsøge at slå et slag for, at man i sparerunden ikke betragter fritids- og ungdomsskoleindsatsen som én og samme ting på tværs af områder i byen. Men har særligt øje for, at der også i fremtiden er en stærk ledelse bag driften i de udsatte boligområder, også i fritids- og ungdomsskoleregi. Vi ser alt for mange kortsigtede (2-4 årige) projekter, der bliver sat i søen i den tro, at de sociale udfordringer kan løses herved. I stedet skulle der meget større fokus på, at driftsorganisationerne i lokalområdet har den rette bemanding også ledelsesmæssigt. Min erfaring gennem mere en 10 år på området viser, at der er brug for stærk ledelse med fingrene dybt begravet i hverdagen. Når man forsøger sig med andet går det galt. Der er ingen Quick Fixes.

Der er brug for en driftsorganisation, der også har kræfterne til at understøtte de frivillige foreninger - det er ualmindeligt svært at være frivillig forening i et udfordret område . For at lykkedes med at gøre civilsamfundet stærkt i den type områder, er der brug for et langt sejt træk understøttet af erfarne ledere, der også i dagligdagen har kræfterne til at lede i det små. For det skal der til.

Vi ser alt for mange projekter skyde op i troen på, at der kan laves Quick Fixes i løbet af 1-4 år. Det er der intet der tyder på er rigtigt. Tværtimod ser vi gode resultater, der hvor driftsorganisationerne i kommunerne arbejder tæt sammen med foreningslivet - i et kontinuerligt samarbejde år efter år. Se blot nærmere på VIVEs resultater i undersøgelsen "Børn og Unge i get2sport foreninger". https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-dif-get2sport-foreningerne-16198/

Det var så den del af mit høringssvar, der handlede om de frivillige foreninger og samarbejdet med driften.

Så er der den del. der handler om, at vi som by har brug for, at også de udsatte boligområder får en mere blandet beboersammensætning. Og så kan vi jo som borgere spørge os selv; hvor er det vi møder nogle andre end dem der ligner os selv. Er det ikke i skolen, i ungdomsskolen, i idrætshallen osv.? Og hvad er det der får os ressourcestærke borgere til at kaste os ud i at møde nogle, der ikke ligner os selv? Hvad Søren skulle få mig som ressourcestærk mor til at sende mine børn i ungdomsskole et sted som f.eks. Gellerup med alle de fordomme jeg formodentligt bærer rundt på i forhold til det? Jeg kan helt ærligt kun se, at det kan lykkedes ved at det tilbud, der er her, er ualmindeligt godt. Og her må jeg blot konstatere ved selvsyn, at det er tilfældet f.eks. med ungebyrådets senater, der samler unge mennesker fra hele byen i Gellerup. For blot at nævne en ting blandt mange. Skulle vi ikke holde fast i en stærk ledelsesmæssig forankring af arbejdet med ungdomsskolerne i disse områder, så vi kan sikre kontinuiteten. For også her er der brug for sikker drift under stærk og nærværende ledelse frem for projekter og Quick Fixes.

Jeg håber virkeligt, at der bliver kigget nærmere på hvor kæmpe en forskel FU-ledere, klubledere og ungdomsskolekoordinatorer gør dag efter dag, år efter år i områder som Gellerup, Bispehaven, Søndervangen osv. Og ikke kigger på kortsigtede besparelser, der kan give bagslag i det lange løb.

Pia Katballe Sørensen, forkvinde for DBU-J samfundsudvalg og mange års samarbejde med civilsamfundet i Gellerup.