Jeg arbejder til daglig med området kultur som sundhedsfremme for Region Midtjylland. Feltet forholder sig især til, at vi står midt i en mental sundhedskrise, der rammer alle - og måske hårdest børn og unge. Psykologer møder unge mennesker, der er så frakoblet deres krop, at de er ude af stand til at bruge den til simple fysiske øvelser. Forskning fra bl.a WHO viser, at kunst og kulturel aktivitet og fællesskaber er en af de væsentligste nøgler til at modvirke denne udvikling, og det viser en lang række midtjyske projekter også. Ved at spare de seneste års nyudviklede samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner væk lukker man øjnene for den nyeste viden og for den mentale sundhedskrise. Mange børn og unge i dag er ikke naturligt del af faste fællesskaber og kulturelle aktiviteter. Det er usundt ikke at have adgang til kulturen og kreativiteten, og det har et markant stigende antal børn og unge ikke. Det er samfundets, skolernes, sundhedsvæsnets og kulturinstitutionerne opgave at sørge for, at vi alle kan være med. Det skal vi samarbejde om - det bliver dyrere i penge og i liv at lade være. Det er på sin plads at lytte til den nyeste forskning og skabe en positiv forandring mod et bæredygtigt samfund. Kulturen griber børnene i kroppen og i hjertet. Det er der mere end nogensinde brug for.