Med stor bekymring og ærgrelse konstaterer jeg, at vi endnu en gang står i en situation, hvor der lægges op til massive besparelser på Børn og Unge-området i Aarhus Kommune. Og selvom der politisk tales om, at der er fundet besparelser, som ikke er nær børnene, så er det jo en lodret løgn. Mange, mange af de planlagte besparelser vil kunne mærkes af hvert enkelt barn og ung, hver enkelt familie og hver enkelt medarbejder i Børn og Unge.

Som borger, forælder og medarbejder er jeg dybt bekymret for de mange områder og institutioner, der bliver berørt, beskåret eller direkte lukket som følge af sparekataloget. Jeg opponerer imod byrådsflertallets politik, som medfører massive forringelser og besparelser år efter år (det kaldes effektiviseringer på 1 procent årligt), men som også handler om, at Aarhus har en lav kommuneskat i forhold til mange andre kommuner. Jeg vil til enhver tid hellere betale mere i skat for at sikre, at vores børn og unge har muligheder for at trives og have indholdsrige og udviklende liv i de fællesskaber, de indgår i – i deres dagtilbud og skoler. Det er besynderligt og flovt, at flertallet hellere vil have lav kommuneskat end trivsel for børn og unge.

Jeg er i særdeleshed bekymret for konsekvenserne af de foreslåede besparelser på kommunens specialdagtilbud, hvor der lægges op til, at budgetterne reduceres med henvisning til, at Aarhus Kommunes serviceniveau ligger højere end nogle andre kommuners. At man på denne måde går efter laveste fællesnævner i stedet for efter kvalitet er ubegribeligt. Det fremgår ikke, at der er analyseret på kvaliteten men kun på økonomi, og derfor er der ikke nogle faglige argumenter for, at der kan reduceres i budgettet for specialdagtilbud. Besparelserne her vil være mærkbare for det enkelte barn, som ikke får de samme muligheder for støtte til trivsel og udvikling, som de har behov for og krav på. Det er helt urimeligt at gå efter de allermest sårbare børn, som børn med handicap er, og deres familier på denne måde.

Jeg er også yderst bekymret for og vred over de varslede besparelser på en række af de foranstaltninger, der støtter børn og unges trivsel og udvikling gennem kulturelle oplevelser og naturoplevelser. Det er forslag, der rammer alle kommunens børn og unge, og som direkte vil gøre deres liv fattigere. Nogle børn kommer fra hjem, der selv opsøger kultur og natur, men mange børn og unge kommer fra hjem, hvor det er sværere at finde overskud til. Deres møde med kultur og natur i vuggestuen, i børnehaven, i klubben og i skolen er måske netop deres eneste mulighed for at få erfaringer og oplevelser med dette. Det er forslag med kæmpe social slagside, og som vil ramme børnene direkte i deres dagligdag. Mange børn og unge trives ikke i deres dagligdag, og nogle børn har det ganske svært socialt og fagligt – for disse børn kan det at deltage i kulturelle sammenhænge i den grad højne deres trivsel og netop gøre, at de opdager, at de indeholder ressourcer, de kan bruge personligt og i samværet med andre mennesker. Det er forkasteligt, at disse tilbud over en kam skæres væk.

Jeg vil også gerne slå en krølle omkring selve processen, der endnu engang viser sig at indeholde mange ”færdige” besparelsesforslag, men som ikke giver indsigt i, hvordan der prioriteres, og som ikke giver os som borgere et overblik over, hvordan Børn og Unges økonomi er skruet sammen og mulighed for at se, hvilke områder, der er friholdt fra besparelser – og hvorfor. Det ville klæde processen, at der var mere gennemsigtighed omkring dette, og dermed ville høringsprocessen måske ikke i så høj grad som nu føles om en pseudodemokratisk proces. Jeg håber, at byrådets politikere vil besinde sig og genoverveje, om der kan findes andre måder at skrue kommunens økonomi sammen på end ved at spare på kommunens børn og unge.