Som tidligere vikar i Nørrestenbro vil jeg blot sige, at børnene sænker skuldrene når de kommer ud i den dejlige skov. At de pludselig kan være helt dem selv, uden at tage hensyn til, om de griner for højt, og derfor må stoppe. Det kan nemlig være tilfældet når de er indenfor, hvor akustikken er en helt anden. Jeg har selv en følelse af, at jeg bliver en voksen med dobbelt så meget overskud, når jeg er i skoven, som hvis samme opgaver skulle varetages hjemme på en lille lejeplads. Børnene i midtbyen fortjener virkelig det frirum det ér, at komme derud. Det gør de alle! Også dem, der ikke er heldige at gå i Nørrestenbro.