Det er mere eller mindre alment kendt, hvor vigtigt udeliv er for børneliv og barndommen. Der bliver afsat mange forskningsmidler til at undersøge dette, og stort set alle undersøgelser viser at natur/udeliv øger børns trivsel, fælleskab, udvikling og lege(kreativitet). Derudover viser forskningen også at "børn, der tilbringer megen tid i naturen, er stærkere, sundere og oftere
normalvægtige, har lavere risiko for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og
er mindre syge end børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs." (Ejby-Ernst, Moss, Stokholm, Lassen, Præstholm og Frøkjær, 2019, s. 5). Hvis kommunen mener at skovbørnehaver ikke bør prioriteres, er der evidens for at man altså får borgere som både forøger deres fysiske og sociale kompetencer, samt sandsynlighed for at kommunen får sundere børn (med kommune-lingo: hvilket vil betyde forældre som er mere stabile på arbejdsmarkedet). Desuden er det påkrævet at børnehaver arbejder med 'Den styrkede pædagogisk læreplan', hvor et af læreplanstemaerne er 'natur, udeliv og science'. I det udarbejdede materiale, vedr. 'Den styrkede pædagogiske læreplan', understreges der desuden vigtigheden af naturen, som et læringsmiljø der er til stor gavn for børn.
Jeg håber derfor at kommunen - ligesom jeg - kun kan se fordele ved at beholde denne type institutioner, og at det er til stor gavn for os alle.

Litteratur:
Ejbye-Ernst, N., Moss, B., Stokholm, D., Lassen, B. K., Præstholm, S., & Frøkjær, T. (2019). Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen: en forskningsoversigt med fokus på nordisk litteratur. Undersøgt med sigte på danske forhold. Center for børn og natur.