Sparekatalog for Sundhed og Omsorg
Sparekatalog for MSO
At skrive at oplevelsesmedarbejdere udelukkende er til for at skabe gode stunder for ældre beboere på plejehjem er en grov undervurdering (og grænser til en fornærmelse) af det kæmpe store og brede stykke arbejde disse mennesker faktisk udfører.
Godt nok kan kvalitetsstunder ikke måles med en nem metrik, men oplevelsesmedarbejderne er i lige så høj grad et værktøj og en hjælp til det i forvejen pressede personale på rigtigt mange plejehjem. De frigiver tid med deres arbejde og arrangementer, de skaber fællesskab og arbejdsglæde blandt os SOSU’er (og dermed mindre fravær) samt bidrager OGSÅ med fagligt kvalificeret undervisning til såvel personale som elever, altså giver redskaber videre til det gode og værdige liv. Alt dette er blot en brøkdel af deres vigtige funktion.
At spare dem væk ville være en falliterklæring, ikke blot for de svageste i vores samfund - men så sandelig også for alle i periferien, private som professionelle.
Download høringssvar som pdf