Kære byrådspolitikere: Vi arbejder som ergo- og fysioterapeuter i en Sundhedsenhed og har bl.a. følgende overvejelser til sparekataloget:

Flere genoptræningsplaner(GOP) ud i Sundhedsenhederne (SUE):
I SUE har vi 4 timer til en basal genoptræningsplan; dvs genoptræning efter sygehusindlæggelse. Disse 4 timer danner baggrund for antagelsen, om at vi kan tage flere GOP i SUE.
Det er meget sjældent nok med 4 timer. Det drejer som ofte om borgere der er +80 år, skrøbelige, med mange diagnoser og komplekse udskrivelser. De kan ofte ikke komme ud af eget hjem og kan dermed ikke komme på hold på Folkehuset/lokalcentret. De kan være sengeliggende i starten og har behov for både pleje og praktisk hjælp udover genoptræningen. Rehabilitering kræver en længere tværfaglig indsats, specielt når man har et mål om, at borger skal være selvhjulpen igen. I stedet risikerer man, at borgere bliver afsluttet med behov for mere pleje.

Det er paradoksalt, at vi kun har 4 timer til en GOP. Til sammenligning har vi 8-12 timer til genoptræning efter Serviceloven, altså hvis borger har haft funktionstab uden indlæggelse.
Tid til genoptræning efter §140 varierer meget fra kommune til kommune. De 4 timer i Århus Kommune er lavt sammenlignet med andre kommuner.
I SUE er der et mål om at gøre borgeren selvhjulpen, hvilket harmonerer dårligt med 4 timer til genoptræning efter sygehusindlæggelse.

Flere borgere på hold:
Vi får meget forskellige GOP planer: brud efter fald, nye hofter og knæ, amputation, psykiatriske diagnoser, Parkinsons, apoplexier, forværring af KOL, svækkelse efter infektioner osv osv.
Mange af disse borgere kan i starten ikke komme ud af eget hjem og vil dermed ikke være kandidater til hold eller samtræning.
Faciliteterne på lokalcentrene/Folkehusene er mangelfulde. Træningssalene skal deles mellem terapeuter fra SUE, hjemmeplejen, dagcentre, plejehjem og selvtrænere og der er dermed rift om pladsen.
Udstyret er nedslidt og bærer præg af ikke at være blevet efterset og udskiftet regelmæssigt.

Mere ansigt til ansigt (ATA) tid:
Der er en del arbejdsopgaver, vi ikke kan føre i vores kalender, fordi der ikke er ydelser til det. Derfor vil det af kalenderen fremstå, som om vi har overskydende tid:
Der er ikke en ydelse til dokumentation.
Cura journalen er tung at arbejde med; f.ex tager det 85 klik at oprette en genoptræningsplan i journalen, før man overhovedet har set borgeren.
Vi har ikke ydelse til køretid. Vi cykler fra kontoret i Viby til borgere i Holme/Skåde området. Der er f.ex. 7-8 km fra Viby til Skåde Skovvej.
Vi har ikke ydelser til "adhoc" opgaver:
Terapeuter er ofte den mest stabile person i hjemmet, da plejepersonalet skifter hyppigt.
Dvs. vi bliver bedt om at hjælpe med en del andre ting end træning; bestille/afbestille hjælpemidler, kontakt til pårørende, bestille kørsel til vaccination, bestille brevstemning i hjemmet, søge handicapkørsel, kontakt til sygehus osv osv. Ting, der tager tid, men som der ikke er ydelser til.
Forløbsmodel; Terapeuter er ofte forløbsansvarlig på rehabiliteringssagerne, hvor dokumentationen tager meget tid. Man kan sagtens bruge en eftermiddag på at få journalen opdateret efter et udredningsbesøg, når borger er kommet hjem fra sygehuset.

Øget brug af digitale løsninger: Ikke realistisk til de fleste af vores målgruppe, ikke vant til at bruge computer og smartphone. Mange borgere bryder sig ikke om at blive overvåget og kontrolleret. De er til gengæld meget glade for at få besøg og få direkte hjælp og vejledning til deres træning.

Vi kan lide vores job; vi holder af at træne med folk og få dem så gode som muligt. Vi håber virkelig, at vi kan bevare en vis kvalitet i vores arbejde- og dermed bevare arbejdsglæden hos terapeuterne og tilfredsheden hos borgerne..

Med bekymret hilsen fra ergo- og fysioterapeuterne i Sundhedsenheden Holme/Skåde. ”