Kære byrådspolitikere.

At skære ned på antallet af oplevelsesmedarbejdere kan måske i tanken og på papiret synes som en mindre øvelse, der ikke på sigt vil have de store, mærkbare konsekvenser. Jeg er af en ganske anden opfattelse.
Udbyttet af musikoplevelser, fællesskaber, levende mennesker med tid, mennesker der øser af deres store faglighed, kan bare ikke måles i regneark.

Hvad er der snart tilbage i hverdagen, der kan stimulere sanserne, følelserne og intellektet for vore ældre (måske tilmed demente uden sprog), der er kommet på plejehjem. Hvordan støtter vi de ældre til oplevelse af ægte livsfylde - følelse af fællesskab og værdi?

Vi er i forhold til unge mennesker mere og mere opmærksomme på, at mange bliver ensomme i takt med at mængden af skærmtid stiger.
Det levende ord, berøringen, musikkens svingning der når os bag om ordene, oplevelsen af fællesskab mærker den ældre jo ikke just ved at sidde bænket foran fjernsynet!

Mange ældre er ensomme, længes efter at være en del af verden og savner at mærke sig selv i almindeligt levet liv og stimulerende oplevelser i samvær med andre levende mennesker. Som Mai Bjerre Eiby, leder af demensplejehjemmet Dagmarsminde udtrykker det i bogen 'Omsorgsmanifestet', tyder alt på, at netop livskvalitet fører til nedbringelse af eksempelvis demenssymptomer.

Lige netop her - i forhold til oplevelse af livskvalitet - yder oplevelsesmedarbejderne en yderst værdifuld, men desværre nok ikke umiddelbar målbar, indsats. Som jeg har læst det kommenteret i andre høringssvar taler glimtet og varmen i øjnene hos den enkelte beboer, der har været med til et arrangement dog sit tydelige sprog.
Vi MÅ BARE IKKE spare på dette område! Mennesker er jo ikke maskiner, der lever og trives, blot de fodres og holdes rene. Det tilsyneladende sparede kan vise sig at blive dyrt på den lange bane.

Det foreslås i sparekataloget, at personale, der i forvejen har kompetencer på fx musikområdet, kan støttes til at overtage disse aktiviteter. Men musik er ikke bare musik. Musikoplevelser, fællessang er bare ikke det samme, når sangen fx akkompagneres af indspillede lydfiler.
Uden dybere kendskab til fx lyd og lydens indvirkning på mennesker kan ikke uddannet personale faktisk komme til at skabe yderligere stress ved at bruge musikken på ikke hensigtsmæssige måder - det kan eksempelvis handle om genrevalg og for dårlig lyd på musikanlægget, som benyttes til afspilning af indspillet musik.

Ganske som med uhensigtsmæssigt farvevalg kan musikken have uønskede virkninger, som den uuddannede selvfølgelig ikke kan forventes at have kendskab til.

Jeg kunne fremfor besparelser på området med oplevelsesmedarbejdere ønske mig endnu mere uddannet personale (musik- og afspændingsterapeuter), der palliativt kunne støtte 'den sidste tid' - ganske som man bruger musikterapeuten på hospice.

I håb om, at I finder andre mulige steder at spare og freder dette område.

Med venlig hilsen
Sanne Sørensen

Pårørende til beboer på demensplejehjemmet Skovvang