Som oplevelsesmedarbejder i Aarhus kommune har man ikke kun en kæmpe værdi for borgerne, hvor de øger og skaber livskvalitet, glade stunder og får borgerne til føle sig som hele mennesker. De bidrager også til et sjovt og inspirerende arbejdsmiljø for de ansatte på plejehjem.
MEN et område i oplevelsesmedarbejdernes funktion, som er mindst lige så vigtigt, er (sam)arbejdet med kommunens sosu-elever.
De bidrager til, at eleverne når de forskellige mål i praktikken, som blandet andet omhandler livshistorie, livskvalitet, motivation, relationer, aktiviteter og kommunikation, på et højere niveau end det jeg som praktikvejleder kan tilbyde. De favner og understøtter elevernes udvikling lige der hvor den enkelte elev er - præcis som når vi møder borgerne.
Ved borgerrelaterede elevaktiviteter lærer de eleverne, hvordan man sætter en aktivitet sammen og får den udført. De underviser eleverne i helt essentielle emner som “kontakt og nærvær” og begrebet reminiscens og livshistorie. De underviser i, hvordan man kører rickshaw-cyklerne, så eleverne selv kan tage på tur med borgerne UDEN at være afhængig af flere hænder. De vejleder eleverne i hvordan det gode og meningsfulde liv skal leves. De er med til at fastholde eleverne i uddannelse, fordi eleverne oplever dem som faste, stabile og troværdige holdepunkter under hele deres uddannelsesforløb. De griber elever som ofte er udfordret på fx usikkerhed og generthed, og får dem integreret, så de blomstrer, i oplevelser og aktiviteter sammen med borgerne.

De er gode rollemodeller for, hvordan vi arbejder med Kultur og Relationer i kommunen, og de går forrest i arbejdet med at gøre De Fem Ledetråde levende sammen med borgerne, pårørende, det faste personale og eleverne på plejehjemmene.

Hvordan kan vi i en tid med massive rekrutteringsudfordringer, og et samfund med unge der er mere sårbare og svære at fastholde end nogensinde, vælge at nedlægge stillinger med medarbejdere, der er så grundlæggende for netop denne gruppe i branchen?!