Høringssvar til spareplaner i Sundhed og Omsorg, Århus Kommune 2022.



Det er ikke nyt, at social - og sundhedspersonale i ældreplejen kun har tid til at tage sig af de basale plejeopgaver og praktisk hjælp hos den enkelte borger. Ældreplejen er reduceret til mad, bad, toiletbesøg og rengøring; det som vi ofte nu omtaler som kernevelfærd.

Personlige relationer dvs. tid til at tale om børnene, se det nyindkøbte tøj eller snakke om f.eks et TV- program, som er populært, er for længst nærmest “udliciteret” til familie, pårørende, frivillige og forskellige sociale organisationer, som alle har en vigtig funktion, men som ikke kan og skal dække det hul, som de mange besparelser har skabt.

I Århus Kommune er der i en del år lavet mange krumspring for at tale trivsel på plejehjemme op.

Der er skabt konstruktioner, f.eks. ansat “oplevelsesmedarbejdere” m.m., der kommer på besøg og skaber “oplevelser”. Det er tænkt som erstatning for den naturlige relation mellem den ældre og de kendte personer, nemlig det daglige personale, Men det er ikke tilstrækkeligt. Prøv at besøge det nærmeste plejehjem fra k15 og forvent kun at se tomme fællesrum og få medarbejdere.

Med spareforslaget forsvinder også “klippekortet”, som gav de ældre på plejehjemmene mulighed for tid sammen med de ansatte, hvor den ældre selv bestemmer, hvad der skal ske.

Der er ikke kommet særligt mange høringssvar til Sundhed- og Omsorgs spareplan sammenlignet med andre områder.
Der er ikke noget naturligt netværk, som der er omkring børnehaver, skoler og idrætsforeningerne og mange ældre har ikke netværk med overskud til at formulere sig på skrift.
Som familiemedlem, til en far, mor og svigermor der alle 3 levede de sidste år som demente på plejehjem, ved jeg gennem 20 år, at byrden til tider er meget tung - at den er individuelt båret - og at der ikke altid er overskud til at løfte byrden, og slet ikke overskud til at gå på barrikaderne.
I samme periode var jeg stadig erhvervsaktiv, og mormor med syge børnebørn, der skulle passes, når den mindste chance bød sig. Det sidste var en gave, men var samtidig i virkeligheden en gratis omgang for børnenes arbejdsgiver. “ Det grå guld” træder til, når alt andet glipper. For 1. gang i historien er der nemlig 2 ældregenerationer.


Rekruttering:

Til trods for nedskæringer og afskedigelser er rekruttering af medarbejdere til plejehjem under stort pres, især hvad angår social / sundhedsassistenter og hjælpere.
Netop for dem er der fokus på den relationelle og omsorgsgivende del af livet i deres uddannelse. Og de har alle været i praktik enten på plejehjem eller i hjemmeplejen til forskel fra andre sundhedsuddannelser. Men der ikke plads til at de kan bruge, hvad de har med fra uddannelse.
Så kan det undre nogen, at det er svært at rekruttere til uddannelserne, når den del af deres faglighed, der er kernen i omsorgen, er udliciteret og overladt til andre?

I forbindelse med den seneste plejehjemssag, udtalte Social- og Ældreministeren følgende:

“Der er tilsyneladende en helt forkert og forfærdelig kultur, hvor nogle medarbejdere mener, at man kan behandle sårbare og svækkede ældre på denne måde med hård tale og hårdhændet behandling samt en manglende forståelse for borgere med svær demens.“ Ref 1
Denne sætning er uigennemtænkt og viser, ar der er behov for at forstå og erkende, hvad besparelser og manglende forståelse for nedslidte medarbejdere kan medføre. Jævnfør Dorte Birkmoses bog: Når gode mennesker handler ondt - tabu om forråelse. Personalet er ikke onde mennesker, men de mister overblikket, når hverdagen bliver for presset. Ref 2

Så, hvordan får den enkelte borgers hverdagsliv igen en central plads blandt de opgaver, som det faste personale løser, kære politikere?
Livet består af andet end pleje og praktisk hjælp. Når den basale indsats bliver omdrejningspunktet, glemmer man det vigtigste, nemlig retten til selv at være med til at bestemme, hvad der er vigtigt “lige i mit liv”. Der starter enhver ligeværdig relation. Den vigtige hyggesnak i hjemmet, som plejehjemsbeboeren kendte i sit tidligere liv, er kittet, der binder livet sammen. Det er væk.


Så skatten burde kunne sættes op. Eller alle besparelser helt væk. Der er ingen anden vej, når området er så nedslidt. Dronningen nævnte det i nytårstalen, 2018, da hun opfordrede danskerne til at “lave noget unyttigt”.
Ja, faktisk gætter jeg på, at selv dronningen ville dele venstrefløjens bekymringer for effektiviseringerne / opstramningen i sparekataloget.

Kirsten Piltoft
Enhedslisten,afd Ø, Århus



Referencer

1 www.SN.dk 19. oktober 2022
2 Birkmose, D. (2013): Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse. Syd- dansk Universitet.