Sparekatalog for Sundhed og Omsorg
Nej nej nej. Ikke spare på dette område. Det her kan man bare ikke være bekendt!
Nogen (politikere?) vil måske mene, at musik og andre kulturelle oplevelser ikke er noget, der har en særlig stor betydning for de ældre på plejehjem. “…De er jo bare så gamle. De fleste er så demente... Ude af stand til at opleve noget. …” Er det sådan, man ser de ældre på plejehjemmene… ? ja, ved I politikere overhovedet noget om, hvordan det er at bo på plejehjem?
Jeg vil på det kraftigste opfordre til at finde pengene til besparelser nogle andre steder, end ved at skære ned på diverse kulturelle oplevelser på ældreområdet.
Bevar nu oplevelsesmedarbejderne. Alle sammen. Ingen af dem kan undværes. De er så fantastiske ildsjæle, og de gør et kææææmpe stykke arbejde for at glæde, underholde og skabe lidt meningsfuldhed for vores ældste og svageste medborgere.
Et sted i dette spareforlig skriver man, indirekte: “Vi behøver ikke særligt kvalificerede ansatte i Århus kommune til at skabe kulturelle oplevelser - og rammer for sådanne, på plejehjemmene …” og videre: “Det kan således bare være en medarbejder på plejehjemmet, der har lidt interesse i eller flair for at synge lidt.… “
Disse medarbejdere skulle så kunne erstatte både Oplevelsesmedarbejdere, aktivitetsmedarbejdere samt andre eksterne undervisere, som jeg selv er… udover at de jo også skal lave de samme opgaver, de allerede løber rundt for at nå i hverdagen.
Jeg VED, at oplevelsesmedarbejderne gør en KÆÆÆMPE forskel, ved at komme ud blandt de ældre. De kommer med et fantastisk overskud, vildt godt humør og besidder evnen til at glæde og formidle musik, og andre kulturelle og sansestimulerende oplevelser til de ældre. De er sindsygt dygtige, veluddannede og derfor gør de noget helt helt særligt.
De ældre, mange ensomme og svagelige er dybt taknemmelige for at få disse oplevelser. Det er ikke bare ligemeget!
Jeg gør også selv en stor forskel, og jeg ved, hvor meget det betyder for både beboere og plejepersonalet - og pårørende - at jeg kommer som ekstern underviser og spiller og synger og snakker og fortæller ud fra de erindringer musikken vækker.
Hver uge. Det SKAL der være bare være råd til!
De dygtige aktivitetsmedarbejdere, som jeg også har et samarbejde med, gør også en kæmpe forskel. De er ansatte til at lave særlige oplevelser, de skal heller IKKE bare skæres væk. Det er de særligt varme hænder og dem der har lidt tid til at gøre andet der er meningsfuldt for enesomme og svage borgere, end kun regulært plejearbejde. De kan og skal ikke undværes.
Kom nu Århus kommunes byråd!!
Vis jeres respekt for de ældre og svage borgere. Det bliver jo måske også jer selv, eller nogen af jeres nærmeste,
der om få år så skal sidde og stirre tomt og meningsløst ud af vinduet på et plejehjem, hvor der intet, INTET sker!! Bare sidde ensomt og visne. Vi kan altså ikke være det bekendt.
Download høringssvar som pdf