Vi er i Fællesrådet bekymret for, at en realisering af en bygningsmasse med de bygningshøjder, der lægges op til, ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, hvordan byen, bugten og det historiske Aarhus og Ø'en bindes sammen. Visualiseringer er taknemmelige. Er bygningerne først opført, vil de påvirke byen halve og hele århundreder frem i tiden.

Lokalplanforslaget fik en lidt besynderlig start, efter at bygherre i forlængelse af omtale i pressen og kritik fra Fællesrådet af bygningshøjden pludselig udtaler til Stiften, at det ikke er deres idé at bygge så højt, men at det er et ønske fra kommunen.

https://stiften.dk/artikel/usædvanlig-situation-på-aarhus-ø-byudvikler-vil-ikke-bygge-så-højt-som-kommunen-foreslår

Set i lyset af den gentagne kritik af, at byggeriet på de to felter er for højt og massivt, undrer det Fællesrådet meget, at man ikke er gået den modsatte vej i bearbejdning af bygherrens ønsker til byggeri.

I debatten om udviklingsplanen blev vi "beroliget" med, at det maksimalt var fem til otte etager, men at der selvfølgelig kunne bygges lavere og omrokeres. Debatten i byrådsalen 10. juni 2020, da udviklingsplanen skulle vedtages, gav os også indtryk af, at der var et politisk ønske om lavere højder. Derfor var vi optimistiske i forhold til, at lokalplanen ville imødekomme vores forslag.

Overraskelsen var stor, da vi blev præsenteret for det stik modsatte. Der er valgt maksimal udnyttelse og reelt over, da det nu er seks og ni etager og ikke fire til otte, som vi og Aarhus Byråd blev præsenteret for i udviklingsplanens plantegninger.

Vi har for eksempel foreslået en omrokering af bygningshøjderne, så mere sol ville nå havneområdet, og der ville være bedre sammenhæng med den gamle havnefront. Det er så ikke endt helt, som vi havde forestillet os. For ikke nok med, at man er gået til den maksimale udnyttelse, er der for eksempel vist ni etager, hvor udviklingsplanen viste maks. fire-seks. Hvordan skal vi tolke det?

Vi fornemmer, at der er en opfattelse af, at det er borgernes ønsker, der nu sendes i høring. Den opfattelse kan vi ikke genkende. Der har ganske vist været en lang proces med op til 600 deltagende borgere. Vi oplever dog, at der er plukket noget selektivt indenfor det, der passede til Aarhus Kommunes ønsker.

Vi håber stadigvæk, at det hele kan lande godt, og at der bliver lavet en ny lokalplan med byggehøjder, der passer til området og til borgernes ønsker. Vi sætter vores lid til, at formålet med høring reelt er at høre borgerne og tilpasse planerne derefter, så vi i fællesskab skaber noget, der passer bedre til by og borgere.

Derfor ser vi endnu engang frem til resultatet af borgerhøringen og håber, at byrådet deler vores ønske om en tilpasning af lokalplanen.

Vedhæftet: Illustrationen viser Fællesrådets ønske og så det, der er sendt i høring.