Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til lokalplan nr. 1181 Boliger sydøst for Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø

Høringssvar vedr. Forslag til Lokalplan nr. 1188. Erhverv nord for Bernhardt Jensens Boulevard

Kære Aarhus Kommune.
Tak for indbydelse til afgivelse af høringssvar vedr. lokalplan for Hængslet.

Provstiudvalget for Aarhus Domprovsti har mødelokale i stueetagen på Kystvejen 47, lige overfor det påtænkte byggeri, og domprovsten har bolig på 1. og 2. etage i samme bygning.

Provstiudvalget er betænkelige ved lokalplanen ud fra følgende forhold:

• Aarhus er en gammel havneby. Domprovsteboligen fra 1906 har samme mærke som Domkirken på facaden: Ankeret. Det er tegnet for de søfarendes helgen Sankt Clement, som Domkirken ved sin opførsel omkring år 1200 blev viet til, netop som en understregning af, at Aarhus er en havneby. Men når eneste åbning fra byen og ud mod havnen nu vil indskrænke sig til strækningen mellem Navitas og Dokk1, vil fornemmelsen for det historiske bånd mellem havn og by forsvinde.
• Ligeledes forsvinder med dette byggeri kigget ind til de smukke gamle bygninger næsten helt, når man kommer sejlende ind til Aarhus. Kun en smule af den historiske by vil være synlig.
• Byggeriet er for højt. De smukke gamle bygninger på den anden side af vejen vil blive domineret af det og byen ændrer karakter, når den fortættes og forhøjes endnu mere.
• Det lovede indkig under bygningen vil ikke visuelt kunne kompensere for det frie udsyn og vil ikke kunne give fornemmelse af forbindelse mellem by og havn.
• Provstiudvalget stiller sig undrende overfor behovet for flere kontorbygninger i midtbyen. Det opleves at der er kontorer, der står tomme i Aarhus.
• Miljømæssigt vil opførelsen af bygningen være en belastning
• Bygningen vil opleves som en blokering i bydelen fremfor et hængsel.

Med venlig hilsen, p.v.a. Aarhus Domprovstiudvalg,

Domprovst Gerda N. Jessen
Kystvejen 47
8000 Aarhus C
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Gerda Jessen

Indsendt

26/01/2023 15:26

Sagsnummer

HS3077015

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H532

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00