Midtbyens Fællesråd; Høringssvar vedr Lokalplan 1181 Aarhus d. 1.2.2023
’Aarhus, den grønne by ved det blå hav'. 'Aarhus, omgivet af skove og beliggende ved bugten’. I varierende formulering er dette en del af Aarhus’ selvforståelse. Både hos borgerne, og i skiftende byråd og forvaltning. Vi ser det i Kommuneplan og et utal af politikker, beskrivelser mv. Denne selvforståelse har længe været under pres – ikke mindst i forbindelse med udviklingen af de tidligere havnearealer -Aarhus Ø, Sydhavnen mv - men også i øjeblikket i forbindelse med en eventuel havneudvidelse.
I 2020 var Udviklingsplan for ’Det Indre Aarhus Ø’ i høring. Udviklingsplanen blev vedtaget af byrådet i juni 2020. I forordet står bla. ’ Det er samtidig med denne plan, at vi nu skal få den historiske by og den nye ø til at hænge sammen. Jeg (daværende rådmand for T&M, B. Simsek) ønsker, at Aarhus skal være en by, som beriger os og gør os klogere. En by, som er rar at bo i, arbejde i, drive virksomhed i og besøge’. Ved udarbejdelsen af udviklingsplanen gjorde man sig megen ulejlighed med at inkludere bidrag fra borgerne. Det er tydeligt, at der lægges megen vægt på sammenhænge mellem gamle og nye Aarhus, sammenhæng mellem Aarhus by og bugten, og prioritering af grønne åndehuller og bylivsaktiviteter mv.
Midtbyens Fællesråd fik tilsendt nogle spørgsmål i forbindelse med arbejdet med Udviklingsplanen. Vi blev bla spurgt om:
• Hvordan fællesskaber kan indtænkes?
• Hvordan vi skaber god sammenhæng mellem den nye bydel og det eksisterende Aarhus?
• Er det en god idé, at der kan laves lokalplaner for de enkelte byggefelter?
Vi besvarede det sidste spørgsmål med et klart nej. Hvis man vil indtænke fællesskaber, sammenhænge, m.v., så fordrer det, at man tænker i helheder -ikke i enkelte byggefelter. Vi skrev også, at sammenhæng skabes ved, at man er meget opmærksom på ikke at afskære den eksisterende by fra bugten, ved nøje at overveje højder på nyt byggeri, ved at skabe ”grønne passager” for fodgængere og cykler som rækker tværs over Kystvejen. Fællesskaber skal indtænkes ved at sikre grønne områder mellem ejendomme med mulighed for beboere, men også det øvrige Aarhus for at mødes, gå ture, falde i snak på bænke, dyrke sport, lege.
Nu skriver vi så et høringssvar til lokalplan 1181, en lokalplan, som omhandler et par enkelte byggefelter. En lokalplan, som forudsætter en voldsom bygningsmasse på 9 etager mellem det gamle Aarhus, Kystvejens bygninger på 5 etager og bugten. Hvis man er i tvivl om, hvor højt 9 etager opleves, så kan man forsøgsvis tælle 9 etager op på Bestseller bygningen. Der står i lokalplan 1181, at ”Et af formålene med udviklingen af de Bynære Havnearealer til byformål er at forbedre offentlighedens adgang til kysten. Der er allerede fjernet mange barrierer i form af bilspor på Kystvejen, tung togtrafik på Grenåbanen, hegn og afspærringer”. Men fuldbebyggelse, som foreslås i lokalplanen, af to byggefelter, rejser jo i væsentlig grad barrierer. Man skriver ovenikøbet selv i materialet: ”Samspillet og den visuelle forbindelse mellem havneområdet og den historiske facade mod Aarhus by vil delvist forsvinde bag nybyggeriet”
Da man har valgt at fokusere på specifikke byggefelter, så kommer det til at handle om netop det: byggefelter. Fællesskabsarealer, grønne arealer, sammenhænge på tværs af Kystvejen for at lade det gamle og det nye Aarhus komme til orde/i samspil med bugt, er ikke med. De sammenhænge, der vises og kommenteres på, omhandler bl.a. synsvinkel fra Risskov og fra det ydre Ø. Det ydre Ø mister sin sammenhæng med det gamle Aarhus. Der er ingen visualiseringer eller særlige kommentarer i forhold til Kystvejen og det gamle Aarhus mod bugten; den sammenhæng er jo netop også spoleret.
I Kommuneplanen og i Udviklingsplanen fra 2020 tales der meget om byliv, om byliv før bygninger, om mennesker før bygninger. I lokalplanen konstateres, at ”Der kan ikke tilvejebringes det anbefalede antal soltimer på de fælles opholdsarealer”. Det er vel i det mindste tankevækkende?
Vi underkender ikke, at der ligger meget arbejde i denne lokalplan. 521 sider er voldsomt. Men gentager man spørgsmålet fra 2020 ”er det en god idé, at der laves lokalplaner for de enkelte byggefelter” (altså i området ”indre Ø”), så må vi fortsat, entydigt svare nej. Det giver et dårligt resultat. Man lykkes ikke med at sikre sammenhænge, man tænker byggeri før fællesskaber. Og de mange borgerkommentarer, som er fremkommet i forarbejdet til Udviklingsplanen, gennem workshops, vandringer, høringer mv. ses ikke at være inkluderet i lokalplanforslaget.
Kommunen skriver i Udviklingsplanen: ”Vi ønsker frem for alt i Aarhus Kommune at bygge by for mennesker. En by, som indbyder til menneskers ophold, leg og samvær, og en by, hvis rigdom kan aflæses i kvaliteten af vores byliv, byrum og bygninger”. Det er vores opfattelse, at Byrådet bør overveje hvilke værdier, der er grundlæggende for at opnå dette. Hvad skal der til? Og så sende lokalforslag 1181 tilbage til en væsentlig bearbejdning.
Med venlig hilsen, for
Midtbyens Fællesråd,
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse. kontakt: thkruse4@gmail.com