Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til lokalplan nr. 1181 Boliger sydøst for Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø

Endeligt høringssvar til lokalplanforslag nr. 1181

Endeligt høringssvar til lokalplanforslag nr. 1181, med fremhævelse af vores væsentligste punkter.

De to byggefelter B og C ( og felt A) er de vigtigste i bebyggelsen af Aarhus Ø, da det er her samspillet mellem midtbyen, Aarhus Ø og bugten sker. Et dårligt samspil vil påvirke resten af Aarhus Ø og den historiske havnefront negativt.

Vi betvivler ikke ønsket om at bygge kvalitet, men det ændrer ikke ved, at særligt bygningshøjderne og deres fordeling udgør et problem.

Vi har herunder fremhævet de væsentligste punkter i vores høringssvar:

- Reduktion af bygningshøjderne med 1 og 2 etager. Det vil reducere højderne til 4-6 etager plus tagterrasse.

- Omfordeling af højderne, så de højeste bygninger ligger på tværs af byggefeltet og ikke langs med Bernhard Jensens Boulevard.

- Blødere overgang op til byggefelt A. Kan ske via lavere bygningsstart på felt B.

- Sigtelinjen fra Molsgade sikres via forskydning af en af bygningerne på felt C. Bygning D, forskydes mod nord.

Lavere højder vil, udover at gøre mødet med byen blødere, også give lysere gårdrum og reducere skyggevirkning formiddag og aften udover havn og by- store skyggekastninger om morgenen/formiddagen på Kystvejen, og om eftermiddagen/aftenen på Bernhard Jensens Boulevard og Bassin 5 og Pier 3.

Vi vil også fremhæve vigtigheden af at stueetagerne bliver imødekommende. Og at det overvejes, hvordan der kan skabes en mere åben struktur, så karreerne ikke lukker sig om sig selv.

Fællesrådet vil derfor opfordre til, at der udarbejdes et nyt planforslag på baggrund af ovenstående. Vi er bevidste om, at det vil medføre færre etagemeter, men det mener vi er nødvendigt for at opnå en bygningsmasse, der respekterer det historiske Aarhus og målsætningen om mennesker før bygninger

Vi præsentere gerne forslag til, hvordan bygningshøjderne kan tilpasses og omfordeles.

Vi henviser derudover til tidligere fremsendte høringssvar.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Fællesrådet for Aarhus Ø og de indre havneområder / Jan Schrøder / Peder Størup

Indsendt

01/02/2023 13:42

Sagsnummer

HS0160236

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H532

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00