Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1180 - Boliger og erhverv på Grøndalsvej

Lokalplan 1180 - boliger og erhverv på Grøndalsvej

Vi tilslutter os det høringssvar som Viby Fællesråd har indgivet den 20.2.2023.
Projektet fremstår i mange henseender visionært og gennemarbejdet.

Vi er dog specielt bekymrede for:

- afvikling af øget trafikmængde,
- afvigelse af generelle normer for antal parkeringspladser i forhold til antal
af nye boliger, erhverv m.v.,
- kvaliteten af det endelige byggeri, byggehøjder, grønne områder m.v -
holder intentionerne?
- støjgener
- manglende kapacitet på Viby Idrætspark bør afdækkes via nye anlægs-
investeringer (hal, svømmehal etc.)

Vi vil desuden appelere til, at der påtænkes udvidelse/ændring af den kollektive trafik - rute 14, der foruden Vårkjær og Grøfthøj betjener Bøgeskov Høvej, Engelundsvej, Onsholtvej,Skovlundgårdsvej m.v., idet ruten kun har én afgang i timen efter kl. 17 på hverdage og kl. 16 om lørdagen og hele søndag. Dette specielt når man tænker på områdets fortsatte udvikling (lokalplan 1180) seniorboliger, boligforeninger, række og parcelhuse, institutioner m.v., samt ikke at forglemme Bøgeskovhus.
Til sammenligning har rute 11 to afgange, hvilket absolut er tåleligt.
Mange beboere i området incl. os selv, starter tit bilen og kører til Viby Torv eller Kongsvang og parkerer, hvorefter vi så benytter en af de mange A-busser, der alle har mange afgange, også om aftenen. Men det er vel ikke det, der meningen med kollektiv trafik?
Vi kunne tænke os, at der blev to aftenlige afgange på rute 14. Alternativt kunne rute 11 på hver anden afgang aften og weekend køre fra Høskovvej og til rute 14´s endestation og derefter retur til Ormslevvej mod Stavtrup,Modsat i anden kørselsretning. Herved ville man spare oprettelsen af en ekstra afgang, og alene forlænge hver anden afgang med rute 11 med få minutter.

Med venlig hilsen
Tine Knage Eghøj og Danny Eghøj
Bøgeskovparken 9
8260 Viby J
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Tine Knage Eghøj og Danny Eghøj

Indsendt

21/02/2023 18:21

Sagsnummer

HS7468011

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Viby
Hørings-id

H544

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00