Et hængsel der skal forbinde Aarhus Ø med Aarhus C, men som mere ender som en lukket dør.
Hvorfor skal man igen makse bygningen helt ud til de yderste spidser?
Dette er kun til fordel for bygherre. Hvorfor skal borgerne igen ignoreres, det kunne se rigtig flot ud med de flotte proportioner, som man har tegnet på den nye bygning, men desværre er det igen en ny betonbygning med gulv til loft vinduer, som på ingen måde er charmerende eller giver liv på den rare måde, hvor der tændes et lys hist og her uden, at man føler sig overvåget i eget leverum.
I stedet for et hængsel vælger man at lave en lukket dør. Man makser helt ud på grunden, så selve krydset bliver helt klaustrofobisk og det offentlige rum, der var tiltrængt rundt om bygningen, flyttes til taget med en restaurant, måske lige kreativt nok for at kunne makse kvadratmeter ud.
Man vil lave et promenadeforløb langs kanalen, skrives der flot i formål for lokalplanen, men en promenade er en meget bred gangsti, som er beregnet til spadsereture, denne promenade bliver ifølge tegningerne afgrænset af store pæle som holder bygningen, kunne man ikke mindske selve byggeriet og derved få yderpunkterne tættere på midten? Dette vil give et meget bedre udtryk med luft rundt om bygningen, sol fra vandsiden og en rigtig promenade mod kanalen, alt sammen noget der nævnes i lokalplanen.
Det er svært at se de behagelige opholdsmuligheder og hvis byrummet langs kanalen er ligeså vigtig som skrevet, bør man bede bygherre om at mindske selve bygningen, så man ikke føler, at den falder ned over en, når man kommer gående eller kørende - og dette er især også et stort ønske fra os som bor på Kystvejen og som har vedligeholdt Kystvejens bygninger udefra kommunens kategorisering. Bygningerne på Kystvejen er en kategori 3-4, hvilket betyder, at de i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførsel er fremtræden eksempler indenfor deres slags – det skal byrådet også huske, når der bygges nyt lige foran. F.eks nævnes i noten til §8.2 at der er krav på beregning af dagslys i bygninger, gælder det også for os, der får taget dagslys fra vores leverum? For ud fra skyggeberegningerne ligger første del af Kystvejen fra Nørreportkrydset og hen, i fuldskygge efterår og vinter pga det nye byggeri, dette kunne ændres, hvis man ikke makser helt ud i spidsen, men rykker byggeriet længere mod midten og derved mindsker selve bygningen. En anden bekymring for os på Kystvejen, som bor i bygninger fra slut 1800, er hvordan der fra kommunens og bygherres side også leves op til at passe på Kystvejens bygninger under opførelse af det nye byggeri? De byggerier der tidligere er bygget langs Kystvejen, er på ingen måde ligeså tæt på de gamle bygninger og allerede dengang de blev bygget, kunne det mærkes på bygningerne på den anden side af Nørreportkrydset, hvor der nu skal bygges lige overfor og meget tæt på - så hvad hvis der sker noget? Og hvem beslutter om det har belastet Kystvejens ældre bygninger? Hvor lægger erstatningspligten? Og hvilke rettigheder har vi som borgere og ejere af de ældre bygninger?
Derudover går det nye byggeri stik imod den oprindelig plan for området med kig til vandet fra Kystvejen og bygningerne der skulle opføres med siden til Kystvejen og ikke bygges som en lang mur af højt byggeri der lukker området og blokere for resten af byens sammenhæng med havnearealerne. Dette byggeri, sammen med byggeriet ved siden af i nordgående retning, bidrager til at Aarhus Ø ikke er en bydel i Aarhus, men vitterlig en Ø udenfor Aarhus uden sammenhæng med resten af byen – hvilket ikke er er en del af lokalplanen.

Så kære byråd, vis os borgere den respekt at lytte til ønsket om et lidt mindre byggeri, giv os muligheden for stadig at få sollys og lev op til at give den promenade, som står beskrevet, når byggeriet først er opført, kan det ikke fortrydes og det er desværre igen os borgere, der efterlades og skal leve hver dag med bygherres vilje i stedet for det skønne leverum vi elsker.