Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1172 Parkeringshus i Sydhavnskvarteret

Det skal ikke være attraktivt at køre bil i det indre Aarhus

Vil man rundt i det indre Aarhus, er det ofte hurtigere at cykle end at køre bil. Det er kun godt, for det skal være nemt og naturligt for borgerne at vælge klimavenlige transportformer. Det er ikke blot min holdning, men kommunens - i hvert fald hvis man skal tro Klimahandlingsplan 2021-2024. Jeg citerer fra side 20:

"Et vigtigt redskab for at mindske udledningen af drivhusgasser og skabe en mere energieffektiv transport i byen er at ændre sammensætningen af transporten. Det kan gøres ved at flere bruger transportformer med mindre energiforbrug, som f.eks. letbane, samkørsel og cykel. Det klimavenlige valg skal være det nemme og naturlige valg."

På side 8 i samme plan ses en oversigt over forskellige sektorer og kommunens ambitioner for klimagasreduktion i hver. Ambitionen for 2024 er 79 000 ton reduktion og for 2030 hele 345 000 ton (cirka to gange den estimerede udledning for havneudvidelsen). Transportsektoren er notorisk svær at omstille, så hvis kommunen skal nå sine mål her, skal der spilles på alle tangenter. Et nyt, stort parkeringshus trækker i den gale retning.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jon Poulsen

Indsendt

27/02/2023 18:06

Sagsnummer

HS6951221

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H547

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00