Gå til hovedindhold

Høringssvar

Fornyelse af børne- og ungepolitik

Høringssvar til Ny børn-unge politik

Hermed et høringssvar fra MED-udvalget på Viby skole vedrørende Aarhus kommunes forslag til Ny børne-unge politik.

Det er svært at være uenig i indholdet i de forskellige overskrifter. Det er en ambitiøs politik som varetager børn og unges forhold rigtig flot. Børnene er kommet endnu mere i fokus og har fået en tydelig stemme ind i politikken. Vi er glade for at se, at den nye politik fremhæver børns mentale trivsel som vigtig, for netop elevers mentale mistrivsel ser vi som folkeskolens største udfordring i dag.

Vi har dog svært ved at se sammenhængen mellem politikkens gode intentioner og kommunens kæmpe besparelse på Børn og Unge-området.

“Læring er andet og mere end boglig læring” (citat fra Ny børne-unge politik 2023).
Skolernes muligheder for at komme ud af huset og få nye oplevelser eller motiverende undervisning fra andre aktører, er blevet stærkt forringede. Når vi kigger tilbage i det sidste sparekatalog, er der forsvundet mange vigtige tilbud, som har været meget brugt af skolerne, og som børnene har haft stor gavn af, fx Edison, First Lego League, World Music Center, Aarhus Teater, Den Gamle By, Naturhistorisk Museum, De32 og mange andre.

“Men øget tempo, præstationspres og en tendens til at vende problemer indad kan påvirke børn og unges mentale sundhed i negativ retning... forældre og fagprofessionelle er gensidigt forpligtede til at hjælpe børn og unge videre og søge løsninger i fællesskaber og ikke hos den enkelte” (citat fra Ny børne-unge politik 2023).
I skoleverdenen oplever vi en stigning i antallet af børn, som har udfordringer med 'den mentale sundhed’, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dem. Men vi er desværre ikke eksperter i psykologi, sundhed eller familiebehandling. Vores spidskompetence ligger indenfor det didaktiske og pædagogiske område. Derfor er vi (og børnene og deres familier) dybt afhængige af PPR og Familiecentret. Også på disse områder bliver der sparet, hvilket udfordrer både børnene, deres familier og os.

Som professionel voksen i folkeskolen igennem mange år, har vi oplevet gentagende besparelser og tiltagende initiativer og indsatser fra Børn og Unge. Det er med tiden blevet meget tydeligt, at børnene i skolen bliver taberne og ingen der bliver vindere. Hvis man vil være ambitiøs, så bliver man nødt til at gå hele vejen, også hvad økonomi angår!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

MED-udvalget på Viby Skole

Indsendt

17/05/2023 10:41

Sagsnummer

HS7562895

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Børn
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H572

Kontakt

Pædagogik og Forebyggelse

Børn og Unge

Aarhus Kommune

 

Louise Dam Overballe: lodo@aarhus.dk

Rikke Slot: risl@aarhus.dk

Vil du vide mere?

https://etgodtboerneliv.aarhus.dk/